• Topliste

Hvem kan være med? – Disse fodboldstjerner presser badevægten i bund

Annonce

I denne artikel har vi fundet 10 eksempler på, at man sagtens kan spille topfodbold, selvom man har lidt ekstra kilo på sidebenene

Fysik er en vigtig del af moderne fodbold. For meget fysik er dog ikke altid en fordel, men disse spillere har formået at nå toppen af fodboldverdenen på trods af en noget høj kampvægt.

10. Romelu Lukaku – 94 kg

Romelu Lukaku, Inter
Getty Images

Den nuværende Inter-bomber blev i sin tid i Manchester United i flere omgange kritiseret for at være for tyk, og angriberen har da også siden hen indrømmet, at han på daværende tidspunkt slæbte rundt på lidt for mange kilo.

Allerede som ungdomsspiller var Lukaku i besiddelse af en god fysik, og den er ikke blevet ringere gennem årene.

9. Zlatan Ibrahimovic – 95 kg

Getty Images

Zlatan Ibrahimovic er en af sportens mest karismatiske personligheder, men der er også vægt bag ordene! Selvom svenskeren har lavet nogle ret så akrobatiske mål, skal man ikke betvivle fysikken. Det gør det bare endnu mere imponerende med den kampvægt.

8. Thibaut Courtois – 96 kg

Al Ain v Real Madrid: Final - FIFA Club World Cup UAE 2018
Getty Images

Real Madrid-keeperen Thibaut Courtois er den første målmand på listen. Belgieren er selvfølgelig primært med grundet sin højde, der næsten runder de to meter. Han kan godt se en smule ranglet ud, men der befinder sig altså en bundsolid fysik under målmandsdragten.

7. Jannik Vestergaard – 96 kg

Jannik Vestergaard, Southampton
Getty Images

Listens danske islæt kommer fra Jannik Vestergaard. Den store stopper måler i følge vores oplysninger nøjagtigt det samme som Thibaut Courtois, på både vægt og højde, så det er altså også en spiller, der havde en god voksealder.

6. Lovre Kalinic – 96 kg

Lovre Kalinic, Kroatien
Getty Images

Lovre Kalinic er listens anden målmand. Den 29-årige kroat rykkede fra Gent til Aston Villa i januar 2019, men sluttede sig denne vinter til Hajduk Split på en lejeaftale.

Hans kampvægt lyder på 96 kilo, men han er også lidt over to meter høj, hvilket forklarer den høje vægt meget godt.

5. Kim Shin-Wook – 97 kg

Kim Shin-Wook, Shanghai Shenhua
Getty Images

Nu tager vi et smut udenfor Europa og bevæger os længere mod øst. I den kinesiske liga finder vi Kim Shin-Wook, der spiller i Shanghai Shenhua. Vi kender ikke meget til sydkoreaneren, udover at er 1,98 høj og må være giftig inde i boksen, hvor han nok ikke lige er til at flytte!

4. Román Torres – 99 kg

Roman Torres, Panama
Getty Images

Román Torres var ved VM 2018 turneringens tungeste spiller. Panama-anføreren vejede ved slutrunden 99 kg, og da forsvarsgeneralen trods alt kun måler 1,88 meter i højden, må det have været et mareridt at stå overfor den bomstærke Inter Miami-spiller

3. Harry Maguire – 100 kg

Harry Maguire, Manchester United
Getty Images

Harry Maguire blev verdens dyreste forsvarsspiller, da han i sommeren 2019 tog fra Leicester til Manchester United for omkring 700 millioner kroner. Man må sige, at Solskjær og United har fået noget for pengene, både på banen og på badevægten.

2. Christopher Samba – 100 kg

Christopher Samba
Getty Images

Christopher Samba er blevet lidt af en fodboldnomade. Karrieren har bragt ham til både Frankrig, Tyskland, England, Rusland og Grækenland. Kæmpen er dog fortsat uden klub siden han stoppede i Aston Villa, så hvis din klub mangler et skur i forsvaret, så giv ham et kald!

1. Adebayo Akinfenwa – 103 kg

Adebayo Akinfenwa
Getty Images

Der er selvfølgelig ingen tvivl – Adebayo Akinfenwa topper listen over fodboldens tungeste drenge! Angriberen er de seneste år nærmest blevet en kultfigur på grund af sin størrelse – ikke så meget for evnerne med en fodbold. Englænderen skal alligevel have respekt for at stadig at spille på relativt højt niveau (The Championship) til trods for de 38 år.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot
ANNONCE