• Analyse

Ekspert vurderer: Så meget koster Superliga-klubberne

Brondby IF vs FC Midtjylland - Danish 3F Superliga
Getty Images
Annonce

Der nu ni danske klubber på udenlandske hænder, og sportsøkonomen Steen Houman har kigget markedet i gennem

I 2014 blev FC Midtjylland overtaget af Mathew Benham, og siden da er en række andre danske klubber kommet på udenlandske hænder.

Årsagerne til at overtage en klub kan der være flere af:

A) Økonomi (øge værdien og profitere)
B) PR-værdi (eksponering af en fodboldklub er massiv, og eksponering kan være politisk, forretningsmæssigt eller personligt)
C) Hjertebold (typisk ejerskab af en fan eller fangruppering)
D) Personligt motiveret
E) Hvidvaskning af penge (vist ikke tilfældet med køb af danske klubber)

Hvorfor købe danske klubber?

Det er ingen tilfældighed, at det netop er danske klubber, der er i høj kurs, for ejerne bag har foretaget deres overvejelser og analyseret markedet.

Der er to områder, en klub kan tjene penge på. Den ene er succes i europæisk sammenhæng (gerne Champions League), og en anden er spillersalg.

Hvor kan en ny ejer bedst opnå det for en beskeden sum penge?

Selvklart de store ligaer med fire pladser til Champions League er bedste chance for europæiske succes, men prisen for en klub her, hvis den da er til salg, er meget høj!

Så en investor vil kigge på to vigtige parametre, antal pladser til landet i Champions League og hvor god talentudviklingen er (se på U21 rankingen). Det giver denne oversigt:

UEFA rankingLandCL pladserU21 ranking
1Spanien43
2England42
3Italien47
4Tyskland41
5Frankrig36
6Portugal34
7Rusland223
8Holland218
9Belgien211
10Østrig212
11Skotland234
12Ukraine221
13Tyrkiet224
14Danmark25
15Cypern247
16Serbien18
17Schweiz127
18Grækenland115
19Kroatien19
20Tjekkiet117
21Israel119
22Sverige110
23Bulgarien129
24Norge120
25Rumænien116
26Azerbaijan145
27Kazakstan143
28Ungarn133
29Hviderusland136
30Polen114
31Slovenien122
32Slovakiet113

Den enkle analyse har du som læser sikkert selv foretaget. Danmark er rimelig oplagt, og da danske klubber er meget billige at købe, så giver det en forklaring på opkøb.

Med i analysen for en køber er ligeså, hvad omsætningen er i de største klubber – altså hvor meget skal jeg som investor smide i projektet? I de ligaer som har to pladser til Champions League – f.eks. i Skotland hvor Glasgow Rangers og Celtic sidder tungt på de to pladser – har begge klubber en omsætning på over 50 millioner engelske pund, hvilket er cirka 50 procent mere end fodboldsegment i FC København, der er klubben i Superligaen med højeste omsætning.

Så nok kan en klub i Skotland, der ikke er i top to, nok købes for fornuftige penge, men talentudviklingen er ikke på højt niveau, og der skal investeres mange midler for at matche de to topklubber. Dette vil være tilfældet i flere af de ligaer, som ligeså har to pladser til Champions League.

De ni klubber

Herunder ser du hvilke ni klubber, der har en udenlands ejerkreds, hvor Næstved er medtaget, da de tidligere var på udenlandske hænder.

For både FC Midtjylland og FC Nordjælland har der været en værdiforøgelse af klubben, og i perioden med udenlandsk ejerskab har begge klubber samlet set haft overskud. FC Midtjylland med 28,1 millioner kroner og FC Nordsjælland med 57,1 millioner.

Uden den nye udenlandske ejer, havde FC Midtjylland næppe været, hvor de er i dag.

Hvad koster en klub?

Prisen for en klub afhænger af mange ting, men mest af alt er det den pris, køber og sælger finder ud af. Således fremgår det ofte ikke, hvad prisen er, og derfor bliver det gisninger.

Markhams multivariate model er en anerkendt model, der giver et estimat på, hvor meget en klub er værd, hvor elementer som blandt andre omsætning, aktiver, personaleomkostninger, stadionkapacitetsudnyttelse, lønandel af omsætning og årets resultat indgår.

Med afsæt i denne model, giver det et bud på, hvad klubben var værd, da den blev overtaget, samt hvad klubben er værd i dag.

For de klubber, som ikke har et beløb under værdi i dag, gælder det, at de kun lige er blevet overtaget, og der er endnu ikke kommet et nyt regnskab, der kan sammenlignes.

For FC Midtjylland og FC Nordsjælland har der været en markant værdiforøgelse, og ved at salg ville ejerne profitere. Salgsprisen, da FC Nordsjælland blev solgt til Mansour-familien, er ikke oplyst, men et bud er 195 millioner kroner. Om det så forholder sig sådan er en anden historie.

Vejle var økonomisk meget pressede, da de blev overtaget, men med den nye ejer er der kommet styr på økonomien, og sælger ejeren i dag, ville det være med profit, hvis prisen er den, som er værdisat herunder.

Fremad Amager står ikke stærkt, og værdien i klubben er negativ, hvilket skyldes, at klubben har investeret massivt i spillertruppen og derfor kommer ud med underskud.

Er udenlands ejerskab skidt?

De fleste fans er nok et eller andet sted ligeglade med, hvem der ejer klubben, så længe den er drevet fornuftigt, og ejeren betaler regningen. Om ejeren af klubben så er dansk eller udenlandsk er som sådan underordnet.

Specielt i England er der da en del ‘grumme’ historier om ejere af klubber, hvor det mere handler om ejerens interesser end klubbens ve og vel.

For har klubben været med for lånte penge? og dermed efterlades klubben med en møllesten om halsen til næste periode.

Prisen på andre danske klubber

En række andre danske klubber er meldt ud, at de er til salg, så herunder er en oversigt over, hvad andre danske klubber er værd, med afsæt i Markhams multivariate model.

Først de lidt større klubber, og for OB der ligger højest, gælder det, at det er hele klubben med alle segmenter, der sælges og ikke kun fodbolddelen.

For mange er det nok overraskende, at AaB ligger så lavt, men klubben taber penge (siden 2015 35 millioner kroner), og klubben ligger meget højt på lønandel af omsætning (91 procent).

Blandet de lidt mindre klubber, ser værdien således ud, og Viborg er måske den mest oplagte klub at købe lige nu.

Du kan se det oprindelige og andre indlæg på steenhouman.com ved at klikke her.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot