• Udtalelse

Hjulmand er imponeret over wonderkid: Håber, at han vælger Danmark!

Getty Images
Annonce

Den unge angriber Wahid Faghir har et kæmpe potentiale, og det har landstræner Kasper Hjulmand også allerede fået øjnene op for

Vejle-stortalentet Wahid Faghir var noget overraskende blevet foretrukket til startelleveren på det danske U21-landshold, der i går leverede en vild præstation ved at besejre Frankrigs ditto med 1-0 i første gruppespilskamp af EM-slutrunden.

Faghir faldt på ingen måde igennem. Han gik med sin fysik og power ind og vandt flere dueller med de franske stjerner, der nok havde regnet med, at de skulle æde sådan en 17-årig knægt til morgenmad.

Når man hiver sådanne præstationer op af hatten i så ung en alder, er det klart, at det bliver lagt mærke til. Dette lægger A-landsholdstræner Kasper Hjulmand da heller ikke skjul på, at han har gjort, og han fortalte i kølvandet på kampen, at han altså håber, at Faghir kommer til at vælge at repræsentere det danske A-landshold fremfor Afghanistan, som han også stadig har mulighed for at vælge.

“Selvfølgelig håber jeg på det. Wahid har vi jo kendt hele tiden i vores system. Jeg har fulgt den der 03-årgang rigtig meget, hvor han jo har været med hele vejen igennem, så jeg har set Wahid meget,” siger Hjulmand ifølge bold.dk.

En anden af U21-angriberne er Nikolai Laursen, og han fandt efter opgøret tid til at knytte en kommentar til den nuværende Superliga-situation, hvilket du kan læse mere om i artiklen herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot