Ifølge journalisten Søren Sorgenfri har Brøndby IF ikke betalt mere end en halv million kroner for deres nye angriber Andrija Pavlovic
Lørdag blev det officielt, at den tidligere FC København-angriber Andrija Pavlovic er ny spiller i Brøndby If.
Vestegnsklubben har dog langt fra betalt lige så meget for serberen, som ærkerivalerne, der i 2016 smed hele 20 millioner kroner.
Journalisten Søren Sørgenfri har nemlig på sin Twitter afsløret, at Brøndby kun har betalt lidt over en halv million kroner for den 26-årige skarpretter.
Pavlovic kommer til Brøndby fra Rapid Wien, hvor han nåede at score 8 mål og levere 4 assists i 29 kampe. Senest var han på lejeophold i APOEL Nicosia.