Jesper Lindstrøm formåede med et frækt træk at sætte den franske stjerne Matteo Guendouzi af i Danmarks U21-kamp mod Frankrig
Torsdag aften leverede det danske U21-landshold en vaskeægte sensation, da de formåede at besejre Frankrigs ditto med 1-0 i deres første kamp i EM-slutrunden.
Det var FC Midtjyllands Anders Dreyer, der stod for målet og derfor også løb med overskrifterne, selvom det selvfølgelig først og fremmest var en flot holdpræstation.
Dette var Brøndbys guldfugl Jesper Lindstrøm også en del af, og selvom det var en fransk stjerneparade, de stod overfor, så det ikke ud til, at ‘Jobbe’ lod sig intimidere. I hvert fald valgte han i en aktion, hvor han først i samarbejde med Jacob Bruun Larsen var med til at erobre bolden, bagefter at tørre den Arsenal-ejede midtbanespiller Matteo Guendouzi med et pivfrækt træk for derefter at sende Bruun Larsen afsted i en omstilling med en flot aflevering.
Du kan se den flotte aktion i videoen herunder.