Eden Hazard har i et interview afsløret, at han faktisk har holdt med Chelseas rivaler hele livet, og at hans idol er deres klublegende
Eden Hazard må betragtes blandt Chelseas absolut største spillere gennem tiden. Den belgiske kantspiller tørnede ud for The Blues hele 392 gange i perioden fra 2012 til 2019, inden han gennemførte sit store skifte til Real Madrid.
Dette skifte betyder også, at han nu endelig kan få lov at afsløre en hemmelighed, som han har holdt tæt under hele æraen i London-klubben.
“Det er lidt svært for mig at indrømme grundet mit forhold til Chelsea, men jeg har faktisk holdt med Arsenal. Jeg kunne virkeligt godt lide deres hold, da jeg var yngre, da havde spillere som Robert Pires, Sylvain Wiltord og Patrick Vieira. Jeg kunne virkeligt godt lide de franske spillere,” forklarer Hazard i magasinet On the Front Foot.
Han tilføjer desuden, at hans største idoler var Arsenal-legenden Thierry Henry og hans nuværende træner Zinedine Zidane.
Hazard har dog ikke haft den store succes under Zidane, og nu sidder han igen ude med en skade.