Thomas Gravesen er kommet på Twitter, og fans verden over sender nu hilsner til den tidligere Everton- og Real Madrid-spiller
Det ville være en underdrivelse at sige, at Thomas Gravesen ikke har gjort et indtryk, de steder han har spillet fodbold.
Den tidligere danske landsholdsspiller blev igennem sin karriere kendt for at være lidt af en “mad man”, der både fyldte meget på og udenfor banen. Det ses da også tydeligt efter den tidligere Everton- og Real Madrid-spillers indtog på Twitter.
Her har den nu 44-årige ekspert uploadet både billeder og video, der bliver oversvømmet med hilsner fra fans fra Gravsens tidligere klubber.
Se et udsnit af de mange hilsner her: