• Nyhed

Gode nyheder: Tysk storklub får ja til at lukke tilskuere ind

Getty Images
Annonce

8500 tilskuere. Så mange må RB Leipzig lade komme ind på lægterne til hjemmekampen mod Mainz den 20. september

Bundesligaen var den første store fodboldliga, der startede op igen oven på den ufrivillige corona-nedlukning, men de nåede aldrig at få tilskuerne tilbage på stadion i sidste sæson, som det ellers var tilfældet herhjemme.

Nu er de tyske myndigheder dog klar til så småt at lukke op for forsøgsordninger, der kan betyde mange tusinde stemningsskabende tilskuere på tribunerne igen.

Således står det tirsdag klart, at RB Leipzig af byens lokalmyndigheder har fået tilladelse til at lukke 8500 tilskuere til årets første hjemmekamp mod Mainz den 20. september. Klubbens stadion har normalt plads til 43.000 tilskuere.

Tilladelsen gælder i første omgang kun til denne kamp, og det indskærpes, at samtlige fans på stadion stadig skal bære mundbind og kun må stå i små grupper. Derudover er det kun personer, der er bosat i Leipzig, der kan få adgang til kampen. Det skriver TV2.

Denne tilladelse gælder kun for RB Leipzig og ikke resten af Bundesligaens klubber, da beslutninger som disse i Tyskland træffes af de enkelte regionale instanser.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot