Serge Gnabry leverede en blændende præstation i Champions League-semifinalen og har på den baggrund modtaget titlen som rundens spiller
Bayern München formåede trods startvanskeligheder at vinde 3-0 over Lyon forleden, og derfor er tyskerne klar til søndagens Champions League-finale mod Paris Saint-Germain.
En velspillende Serge Gnabry var en af hovedårsagerne til, at det lykkedes de tyske mestre at avancere, da han scorede to gange i opgøret.
På baggrund af den præstation er han blevet udnævnt til rundens spiller i Champions League.
Gnabry vinder prisen foran sin holdkammerat Robert Lewandowski, som også kom på måltavlen i opgøret.