• Kamp

Gnabry og Lewandowski bomber Bayern München i CL-finalen

Serge Gnabry, Bayern München
Getty Images
Annonce

Bayern München havde visse problemer mod Lyon, men en velspillende Serge Gnabry og Robert Lewandowski afgjorde sagerne til tyskernes fordel

Onsdag aften kæmpede Lyon og Bayern München om retten til at møde Paris Saint Germain i Champions League-finalen, og selvom tyskerne var store favoritter, var det franskmændene, der lagde bedst fra land.

Først var det Memphis Depay og kort efter Karl Toko Ekambi, som efter to stærke kontraangreb havde muligheden for at bringe Lyon i front, men hollænderen skød forbi, mens angriberen fra Cameroun ramte stolpen.

Og så skete det uundgåelige. Serge Gnabry modtog bolden i dybden, og efter et par gode træk ind i banen hamrede tyskeren kuglen i nettet. 1-0.

Selv samme Gnabry var både ophavsmand og afslutter, da de tyske favoritter et kvarter senere også kom på 2-0.

Lyon gør modstand

Fra anden halvlegs start kom Lyon længere frem på banen og fik i perioder stresset Bayern München ganske fint. Ekambi fik blandt andet endnu en chance for at bringe spænding ind i kampen, men Manuel Neuer kom godt ud af sit mål og reddede forsøget.

Tyskerne havde derimod sværere ved at komme frem til chancer og havde nok at gøre med at holde Lyon fra fadet.

Philippe Coutinho havde faktisk bolden i nettet til slut, men brasilianeren fik sit mål underkendt for offside. Det gjorde Lewandowski til gengæld ikke, da han pandede læderet i nettet i de sidste sekunder til 3-0.

Bayern München er dermed klar til søndagens Champions League-finale mod Paris Saint Germain.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot