Arsenal kommer i weekenden til at skrive kontrakt med Willian. Læs om dette og meget mere i fredagens transferrygter
Willian står i øjeblikket uden klub, men sådan kommer det nok ikke til at forholde sig ret længe.
Han har nemlig været kædet kraftigt sammen med Arsenal, og nu kan The Telegraph afsløre, at han vil blive præsenteret i London-klubben denne weekend.
Han får angiveligt en treårig kontrakt og en løn på svimlende 1,8 millioner kroner om ugen samt en sign-on fee. Sådan skriver Daily Mail.
United vil have hundedyre Chilwell
Manchester United har endnu ikke sikret sig nogle spillere denne sommer, og håbet om Jadon Sancho ser efterhånden ud til at være tabt.
Dette har angiveligt fået Ole Gunnar Solskjær og Co. til at overveje at smide de mange penge efter en anden position på banen. The Mirror skriver nemlig, at The Red Devils nu vil hente Leicester Citys Ben Chilwell, der angiveligt koster 660 millioner kroner.
Arsenal får konkurrence af Juventus
Arsenal har længe haft snøren ude efter Atlético Madrids Thomas Partey, men indtil nu har det været uden succes, og nu kan det angiveligt blive endnu sværere.
I hvert fald skriver det italienske medie Gazetta Dello Sport, at de italienske mestre Juventus også er gået ind kampen om den ghanesiske midtbanespiller, der stadig har kontrakt med Atlético from til 2023.
Pirlo vil af med Higuian og Khedira
Der er dog også spillere, der er på vej ud af Torino-klubben, og her skulle den nye træner Andrea Pirlo have udpeget to sikre kandidater.
Det er det store internationale medie Goal, der skriver at både angriber Gonzalo Higuain og midtbanespiller Sami Khedira godt kan se sig om efter en ny klub, da de ikke er en del af Pirlos planer for den kommende sæson.
Özil er hverken til at hugge eller stikke i
Mesut Özil har under ingen omstændigheder tænkt sig at forlade Arsenal inden kontraktudløb. Dette kan du læse mere om i artiklen herunder.