• Transfer

Fransk medie: FC København jagter Inter-stopper

Getty Images
Annonce

Ifølge det franske medie Foot Mercato er FC København blandt bejlerne til den 23-årige franske forsvarsspiller Andreaw Gravillon

FC København sluttede i går sæsonen af på en skuffende måde, da de tabte med 1-2 til Randers FC, og selvom en sejr ikke havde ændret på en tredjeplads i tabellen, må det alligevel overordnet set betragtes som en sæson til glemmebogen.

Derfor kommer der med stor sandsynlighed også til at ske en del for Løverne i sommerens transfervindue, hvor den nye sportsdirektør Peter ‘PC’ Christiansen med garanti vil forsøge at hente forstærkninger ind på flere positioner.

Én af disse kunne være det centrale forsvar, og ifølge det franske medie Foot Mercato skulle FCK have udset sig den 23-årige franske stopper Andreaw Gravillon, der i denne sæson er på lejeophold i FC Lorient, men stadig er ejet af de italienske mestre Inter.

Lorient har en købsoption på Gravillion, men klubbens økonomiske situation betyder, at de efter alt at dømme ikke kommer til at aktivere denne. Derfor skulle flere klubber være interesseret i at købe ham fri af Inter, der er klar til at sælge.

Udover FCK skulle der være interesse fra klubber som Montpellier, Saint-Étienne, Olympique Marseille og Stade Rennais.

Der er dog ikke kun spillere på vej ind i FCK. En hel række skulle også være på vej ud, hvilket du kan læse mere om i artiklen herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot