‘Gribben fra Kerteminde’ har fået luft under vingerne i denne sæson, hvor det også er blevet til landsholdsdebut. Men hvornår skifter han fra OB?
22-årge Oliver Christensen fik landsholdsdebut for Danmark tilbage i november mod Sverige, og for tiden er han aktuel med det danske U21-landshold under EM.
Men hvor længe bliver ‘Gribben fra Kerteminde’ i det fynske, og hvad skal der til for at lokke ham væk fra klubben? Han giver her et indblik i sine fremtidsplaner:
” Det kommer an på de muligheder, der dukker op. Jeg er glad for at være i OB, og jeg spiller hver gang, hvilket jeg vægter utrolig højt. Men alt kan ske i fodbold, og jeg er bestemt ikke afvisende over for, at jeg kunne tænke mig noget andet på et tidspunkt,” fortæller målmanden til Tipsbladet og uddyber:
“Men så længe jeg spiller fast i OB, skal der en startplads i en anden klub til at lokke mig væk.”
Oliver Christensen har kun misset en enkelt Superliga-kamp for OB i denne sæson, og har ligeledes været nomineret til Årets Talent.