• Udtalelse

Fisker var desperat: Det næste jeg kunne gøre var at spille gratis

Brondby IF vs FC Midtjylland - Danish 3F Superliga
Getty Images
Annonce

Kasper Fisker afslører i sin nye serie “Familien Fisker”, at han tilbød at gå to tredjedele ned i løn for at kunne blive i Brøndby IF

Kasper Fisker skiftede denne sommer Brøndby IF ud med en tilværelse i Fremad Amager og NordicBet Ligaen.

Midtbanekrigeren forlod dog ikke sin hjerteklub uden kamp, og i sin nye serie på Viaplay “Familien Fisker” har han et filmhold med, inden sine forhandlinger med fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

Her afslører han, at han var klar til at gå en tredjedel ned i løn for at kunne blive i Brøndby.

“Grunden til at jeg har tilbudt at gå så ekstremt meget ned i løn og modtage det, jeg vil kalde en ‘normal arbejderløn’ er, at jeg føler, at jeg skylder fansene noget,” fortæller han og fortsætter:

“Det sidste jeg sagde i forhold til min ‘pris’, og at jeg var klar til at gå så meget ned i løn, der kunne jeg godt mærke, at han var meget overrasket. Så det ville han lige tænke over indtil på mandag.”

“Det næste jeg kunne gøre var at tilbyde at spille gratis, men det må man ikke. Folk må gerne tro, at jeg prøver at fedte, eller at jeg er desperat og prøver at spille mit sidste kort. For jeg er også desperat.”

“Det er for mig ægte kærlighed til klubben, og jeg vil det mere end noget andet. Penge har ingen betydning i denne her sammenhæng.”

Fisker skiftede til Brøndby IF i 2017 og nåede på tre år at spille 68 kampe i den gule trøje, hvor det blev til 5 mål og 11 assists.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot