FIFA’s præsident Gianni Infantino ser ikke det store lys i forslaget om en europæisk superliga, men har en vision om et større VM for klubhold
I den seneste uges tid har der floreret rygter om, at flere klubber fra både Premier League, La Liga og Serie A sammen har haft planer om at gå bag om ryggen på UEFA og Champions League og i stedet få oprettet en superliga for de bedste hold i Europa med FIFA.
Det har blandt andet mødt store kritik fra Real Madrid-koryfæet Luis Figo, som mener, at en sådan turnering har potentialet til at ødelægge fodbold, som vi kender den i dag.
Og der er da heller ikke meget, der tyder på, at FIFA går med på klubbernes idé. Præsident Gianni Infantino siger i hvert fald, at han er ikke synes om idéen. Til gengæld vil han sætte et andet projekt i søen.
“Som FIFA-præsident er jeg interesseret i et klub-VM, ikke en superliga. For mig handler det ikke om Bayern München mod Liverpool, men Bayern mod Boca Juniors,” udtaler han ifølge Football London og fortsætter:
“Liverpool har 180 millioner fans verden over. Flamengo har 40 millioner fans og 39 millioner af dem er i Brasilien. Liverpool har måske fem millioner fans i England og 175 millioner fans verden over. Det er min vision at have 50 klubber og 50 landshold, som kan blive verdensmestre.”