• Transfer

FCK-fans på kanten af sædet: Får de Bruun Larsen i julegave?

Getty Images
Annonce

Jacob Bruun Larsens agent Ivan Marco Benes var på stadion, da FC København i går mødt OB hjemme i Parken

Til trods for en perle af et mål af Pep Biel, måtte FC København i går nøjes med et enkelt point, da de hjemme i Parken spillede 1-1 mod OB.

Det var tydeligt, at der manglede kreativitet på den sidste tredjedel, hvor de hade svært ved at låse op for den fynske defensiv.

Det vil da heller ikke være underligt, hvis Løverne til januar vil forsøge at forstærke sig offensivt, og her er den danske Hoffenheim-spiller Jacob Bruun Larsen i flere omgange blevet nævnt.

U21-profilen har ikke spillet mere end tre kampe for Hoffenheim i efteråret, og med en slutrunde næste sommer er det selvfølgelig ikke optimalt. Derfor vil det være oplagt for Bruun Larsen at finde en lejedestination, hvor han kan få rigeligt med spilletid for resten af sæsonen.

Og det er så her, FCK i den seneste uge har været inde i billedet, og bedst som disse rygter var på deres højeste, valgte hans agent Ivan Marko Benes at dele et billede på sin Instagram, hvor man kan se, at han var i Parken for at overvære gårsdagens kamp.

Jacob Bruun Larsen så sågar også selv med, da FCK i midtugen mødte FC Midtjylland i pokalturneringen. Noget kunne tyde på, at han er hjemme i Danmark, og måske det ikke kun er for at fejre jul?

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot