• Offsite

Fast bestanddel af toppen: Europæiske klubber, der aldrig er rykket ned

Annonce

Vi har kigget nogle af de største ligaer i Europa efter i sømmene og undersøgt, hvilke klubber der aldrig er rykket ud af den bedste række

Nedrykning er blandt de værste ting, en fodboldklub kan komme ud for som slutningen på en skuffende sæson. Men har du nogensinde tænkt over, hvilke klubber, der aldrig er rykket ud af et lands bedste fodboldrække?

I engelsk fodbold har hele syv klubber i Arsenal, Liverpool, Manchester United, Everton, Tottenham Hotspur og Chelsea ikke været ude af Premier League siden indførelsen i 1992, men ser vi længere tilbage, har de alle været en tur i den næstbedste række.

I Tyskland var der indtil for ganske nyligt en enkelt klub, der aldrig var rykket ned, men efter en forfærdelig sæson måtte Hamburger SV som sidste klub i Tyskland tage turen ned i 2017/18.

Nogle klubber holder dog fortsat fast, og vi tager nu et kig på nogle af de største europæiske ligaer efter klubber, der aldrig er rykket ud af landets bedste række.

Holland: PSV Eindhoven, Ajax, Feyenoord og FC Utrecht

Ajax

I Holland har hele fire klubber aldrig taget turen ned i den næstbedste række. Storklubberne PSV Eindhoven, Ajax Amsterdam og Feyenoord er måske ikke så overraskende iblandt, men heller ikke FC Utrecht er nogensinde sluttet på en nedrykningsplads.

Portugal: Benfica, Sporting og Porto

I Portugals Primeira Liga er der kun tre klubber, der aldrig er rykket ud, og ikke så overraskende er storklubberne Benfica, Sporting Lissabon og FC Porto de tre. De har desuden fordelt hele 80 mesterskaber imellem sig, hvor Benfica har snuppet 34, Porto 28 og Sporting 18.

Frankrig: Paris Saint-Germain

I det franske bliver tingene en smule komplicerede på dette felt. Paris Saint-Germain er aldrig reelt rykket ned fra den bedste række, men i 1972 blev klubben splittet i to. Den ene del fortsatte i den bedste række med navnet Paris FC, mens den anden blev tvangsnedrykket til 3. division under navnet PSG.

To år senere var PSG tilbage i den bedste nationale liga, og siden har klubben ikke set sig tilbage.

Italien: Inter

Den eneste italienske klub, der har tilbragt samtlige sæsoner i den bedste række, er Inter. Klubben blev grundlagt i 1908 og vandt kun to år efter det første mesterskab. Siden da har de vundet 18.

Konkurrenten Juventus blandede sig frem til 2006/07-sæsonen med Inter som hold uden nedrykning, men en tvangsnedrykning sendte klubben ned i Serie B og dermed ud af denne liste.

Spanien: FC Barcelona, Real Madrid og Athletic Club

I Spanien blander det baskiske hold Athletic Club sig som den ene af tre klubber, der aldrig er rykket ned. Klubbens seneste storhedstid ligger mange år tilbage, men otte ligatitler vidner om det niveau, der engang var.

De to øvrige er ikke overraskende de to største klubber, FC Barcelona og Real Madrid. Mens madrilenerne står noteret for hele 33 ligatitler, har FC Barcelona hentet 26.

Danmark: Ingen

Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

Hvis man udelukkende kigger på Superligaen, der blev stiftet i 1992, har vi i Danmark tre klubber i FC København, AaB og Brøndby IF, der aldrig er rykket ned.

Klubber som FC Midtjylland, FC København og Brøndby IF er aldrig rykket ned under deres nuværende navne, men det har både B1903 og KB, der gik sammen og stiftede FC København i 1992. Det har også både Brøndbyøster Idrætsforening og Brøndbyvester Idrætsforening, der efter forening skabte Brøndby IF i 1964. Det samme er tilfældet for Herning Fremad og Ikast FS, der skabte FC Midtjylland i 1999.

22 år siden i dag: Da Ebbe Sand bragte danskerne i ekstase med vild solokasse

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot
ANNONCE