Jannik Vestergaard trak et sent gult kort efter et raserianfald, og det har fået flere Fantasy Premier League-spillere på nakken af ham
Danske Jannik Vestergaard spillede igen i dag en sublim kamp, hvor han sammen med forsvarskollegaerne formåede at holde et clean sheet og dermed var med til at sikre tre point til The Saints.
Mod kampens slutning var der dog en del klammeri de to hold imellem. Dette skete, da Sheffields John Fleck valgte at save Southamptons Che Adams midtover ved at komme alt for sent ind i en tackling. Umiddelbart efter fløj Vestergaard frem mod flere af modstanderne i raseri, hvor specielt Olie McBurnie var oppe i hovedet på danskeren.
Situationen endte med at både McBurnie og Vestergaard fik et gult kort, og selvom holdkammeraterne nok er meget glade for at have en dans to-meter-mand til at forsvare dem i sådanne situationer, er der andre der raser over, at han fik det gule kort.
Der var nemlig flere Fantasy Premier League-spillere, der havde set frem til, at den velspillende dansker ville få fem point for sin indsats, men dette satte det gule kort altså en stopper for.
