• Offsite

Fans raser over Eriksens manglende Inter-succes: Han er Bergkamp 2,0!

Christian Eriksen, Inter
Getty Images
Annonce

Christian Eriksen har ikke just været en succes i Inter siden sin ankomst i januar, og danskeren sammenlignes nu med Dennis Bergkamp

Hollandske Dennis Bergkamp var i mere end et årti et kæmpe navn i Arsenal og var ligeledes en del af det såkaldte “The Invincibles”-hold i starten af 2000’erne.

Forinden sit succesfulde ophold i London-klubben spillede han i to sæsoner for Inter, men her fandt han aldrig helt melodien.

En noget lignende situation befinder Christian Eriksen sig i for tiden. Rækkefølgen er dog omvendt. Danskeren var et stort navn i Tottenham i flere sæsoner, men drog for knap et år siden til Inter.

I det italienske har tingene slet ikke spillet for spilfordeleren, og derfor sammenlignes han nu af klubbens fans med netop Bergkamp.

De mange Inter-fans er enige om, at Eriksen ikke har fundet sin plads på holdet, men der hersker til gengæld en smule uenighed om, hvis skyld det er.

Nogle peger fingre ad cheftræner Antonio Conte, mens andre mener, at Eriksen er manden med ansvaret. Du kan se nogle af kommentarerne herunder.

Brugeren ovenfor skriver: “Christian Eriksen er Dennis Bergkamp 2,0. Når vi i fremtiden ser ham i en anden klub, vil vi savne ham!!!”

Også brugeren herover ser flere lighedspunkter mellem danskeren og hollænderen: “Eriksen er 2020-udgaven af Bergkamp.”

Brugeren herover er anderledes kritiks omkring Eriksen, som i hans øjne ikke har niveauet til at spille for Inter.

“Hej, min ven. Bergkamp var en mester. Han klarede sig godt, og i det første år i Inter vandt han UEFA Cup’en, hvilket var et bemærkelsesværdigt bidrag. Jeg ville være glad for at tage fejl, men Eriksen er i min optik af lavere kvalitet.”

Diskussionerne om Eriksen har efter danskerens to mål for landsholdet mod Island taget til.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot