• Udtalelse

Ekspert om Maxsøs frikøbsklausul: ‘Nej, de kan ikke undvære ham’

Getty Images
Annonce

Lars Jacobsen mener ikke, at Brøndby kan undvære Andreas Maxsø, der er interessant for flere større klubber grundet hans frikøbsklausul

Anfører Andreas Maxsø har været en af de helt store grunde til Brøndbys succes i denne sæson. Den 27-årige stopper har bragt ro og organisation ind i bagkæden, hvilket er noget, de manglede, inden hans ankomst i sommeren 2019.

Her blev der skrevet under på en fireårig kontrakt, der løber frem til sommeren 2023, men i denne skulle Maxsø have inkluderet en frikøbsklausul, som skulle være meget interessant for større klubber i det kommende transfervindue.

Discovery-ekspert Lars Jacobsen blev i forbindelse med gårsdagens kamp mellem Brøndby og FC Nordsjælland spurgt, om det ikke er en klausul, Brøndby helst vil holde hemmelig.

“Nej, det vil altid blive lækket. Også af agenter og så videre, som har interesse i det,” svarer den kommende HB Køge-assistent.

Men hvor stiller den frikøbsklausul Maxsø til sommer?

“Jeg tror, at den stiller ham ganske fint. Nu har vi jo ikke på skrift set, hvad det handler om, og hvor mange penge det er. Men uanset skal han bare fortsætte, og så er han også interessant for større ligaer end den danske 3F Superliga. Sådan er det bare.”

Kan Brøndby undvære ham?

“Nej, det kan de ikke, men sådan er fodbold jo også – dynamisk. Sådan er det, hvis man spurgte for et halvt år siden, om FC Nordsjælland kunne undvære Kian Hansen eller Johan Djourou, var svaret også nej. Men det er jo sket alligevel. Så finder man løsninger på det, og så kommer der også en pose penge ind, så man kan købe noget andet. Sådan er fodbold.”

Du kan læse mere om Maxsøs klausul i artiklen herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot