Joacim Jonsson, der er fodboldekspert hos norsk Eurosport opfordrer SK Brann til at hente Tobias Børkeeiet, da han ikke bliver brugt i Brøndby
Tobias Børkeeiet blev i sommeren 2019 hentet dyrt til Brøndby fra norske Stabæk, men efter den lange skade i første sæson, har normanden aldrig for alvor formået at bide sig fast på et hold, hvor konkurrencen omkring ham er blevet større og større i takt med, at mange af holdkammeraterne har udviklet sig med raketfart.
I den norske klub SK Brann mangler man en central defensiv midtbanespiller, og spørger man den norske ekspert Joacim Jonsson, vil den unge Brøndby-spiller være perfekt som et indkøb til midtbanen på holdet.
“En central midtbanespiller, her får I et godt alternativ: Tobias Børkeeiet. Er helt kommet ud i kulden i Brøndby. Han var lidt involveret i starten, og så var der mange skader. Han er iskold og helt perfekt i den rolle,” fortæller Joacim Jonsson ifølge Tipsbladet til norsk Eurosport.
Han nævner desuden, at det kan være med til at sikre Brann medaljer i den næste sæson, hvis man kan få vristet Børkeeiet fri af Brøndby og hentet et par andre spillere.
Det kan dog være, at cheftræner Niels Frederiksen har andre planer med ham, hvilket du kan læse mere om herunder.