• Udtalelse

Ekspert forstår ikke AaB: Hvorfor ydmyger man Kusk på den måde?

AaB Aalborg vs AC Horsens - Danish 3F Superliga
Getty Images
Annonce

Kasper Kusk var ikke med i truppen, men alligevel skulle han i går på et mennesketomt Aalborg Portland Park modtage blomster

AaB spillede i går 0-0 hjemme mod Randers FC i en kamp, der bød på alt andet end offensivt flot spil.

De nordjyske angribere kunne ikke få sat meget sammen og lignede ikke nogen der gad. Under normale omstændigheder ville man da også kunne have sat den tidligere landsholdspiller Kasper Kusk på banen, der ofte er garant for at skabe noget.

Det var dog ikke muligt, da den nye spanske træner Marti Cifuentes slet ikke havde udtaget ham. Alligevel skulle han inden opgøret modtage blomster på et mennesketomt stadion for at have spillet 200 kampe for De Bolsjestribede. Det synes ekspert Flemming Povlsen dog er dybt respektløst.

“Jeg hæfter mig ved, at efter at Kusk er udeladt af truppen, skal han ind på banen og have blomster på et stadion, der er fuldstændig mennesketomt. Jeg håber, det er aftalt med Kasper Kusk, for hvis jeg var ham, og havde 200 kamps-jubilæum og var sendt på tribunen, så havde jeg sagt til Inge André Olsen: ‘Det der laver I ikke med mig. Det kan I gøre på et andet tidspunkt, når jeg kan bidrage med noget’,” siger Povlsen ifølge Tipsbladet i forbindelse med kampen og slutter:

“Jeg synes, det var at ydmyge Kasper Kusk. Jeg ved ikke, om han havde fået mulighed for at sige fra eller til, men jeg havde ikke gjort det. Jeg havde ikke taget imod blomster velvidende, at jeg bare skulle sidde deroppe og kigge.”

I efteråret var Kusk ellers også en af de bedre spillere for nordjyderne, og du kan se ham lave en lækker, lækker detalje i artiklen herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot