• Udtalelse

Durmisi langer ud efter Brøndby-ledelse: Hvor pinligt er det lige?

Getty Images
Annonce

Den tidligere Brøndby-profil Riza Durmisi er mildest talt rasende på ledelsen hos de blågule efter parternes mislykkede forhandlinger

Brøndbys fans har længe drømt om at se klubbens tidligere spiller Riza Durmisi vende hjem til klubben fra Vestegnen, og i det netop overståede transfervindue var drømmen tæt på at gå i opfyldelse.

Ifølge venstre backen var han og klubben nemlig blevet enige om en aftale, men pludselig offentliggjorde Brøndby i stedet, at man havde hentet en anden venstre back i form af paraguayanske Blas Riveros, uden at fortælle Durmisi om det vel at mærke.

Og den behandling er den tidligere landsholdsspiller slet ikke tilfreds med, eftersom han efter eget udsagn altid har vist klubben loyalitet, ligesom han har sikret klubben mange transferkroner.

“Det gjorde klubben også, da jeg skiftede fra Betis til Lazio. Og så siger folk, at det var på grund af penge, at jeg ikke kom tilbage nu. Jeg har så stort et Brøndby-hjerte og er fan af klubben. De kunne godt bare have meddelt mig det direkte, så jeg ikke stod og ventede. Det er det, der gør mig irriteret,” udtaler han i et stort interview med BT og fortsætter:

“Og det er derfor, jeg postede min story på Instagram. Loyalitet skal gå begge veje. Jeg ville vise, hvad loyalitet er, når Kamil Wilczek skifter til FCK, så ville jeg komme tilbage og kæmpe for klubben. Skal en Brøndby-dreng som mig virkelig finde ud af, at de har signet med en anden, på nettet? Hvor pinligt er det lige?”

Durmisi fortæller desuden, at han indvilligede i at gå 30 procent ned i løn for at få aftalen med Brøndby på plads, men sådan endte det altså ikke.

Du kan se Lazio-spillerens opslag på Instagram i artiklen herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot