• Nyhed

Done deal? Leverkusen-træner erkender, at Havertz skifter klub

Getty Images
Annonce

Stortalentet Kai Havertz har hele sommeren været sat i tæt forbindelse med Chelsea, og nu ser en handel ud til at være lige oppe over

21-årige Kai Havertz har i flere år været regnet blandt fodboldverdenens allerstørste talenter og endnu en fremragende sæson i Bayer Leverkusen har ikke mindsket playmakerens stjerne. Adskillige topklubber har selvfølgelig været ude efter den unge tysker, men det ser ud til, at engelske Chelsea har vundet kapløbet.

En handel mellem de to klubber har været rapporteret tæt på i flere uger, og nu erkender Leverkusen-træner Peter Bosz, at Havertz nok er tabt for klubben.

“Desværre er vores trup ikke helt klar endnu. Jeg regner ikke med, at Kevin Volland og Kai Havertz træner med os igen,” udtaler hollænderen ifølge Football365. Angriberen Kevin Volland er tæt på et skifte til AS Monaco.

Det ventes, at Chelsea må betale i omegnen af 600 millioner kroner for Havertz, der i den forgangne sæson scorede 18 for Leverkusen på tværs af alle turneringer. I London-klubben vil han slutte sig til øvrige nyindkøb som Hakim Ziyech, Timo Werner, Ben Chilwell og Thiago Silva.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot