FC København har netop præsenteret tilgangen af den georgiske landsholdsspiller David Khocholava, som de har købt i Shakhtar Donetsk
FC København har allerede sikret sig to nye målmænd i form af Kamil Grabara, som de har hentet i Liverpool og Johan Guagdano, som de har hentet i Manchester United.
Derudover sikrede de sig i går højre backen Kevin Diks, og nu er der altså endnu en forsvarsspiller på plads.
Løverne har nemlig netop præsenteret den 28-årige midterstopper David Khocholava, som de har købt i Shakhtar Donetsk.
”Han er en spiller, som vores scoutingafdeling har haft øje på gennem meget lang tid, og da vi besluttede, at vi gerne ville konsolidere os på stopperpositionen, så havde de hurtigt en topkandidat klar i ham,” siger Peter Christiansen of afslutter:
“Vi får tilført international erfaring og kvalitet i David, der kommer med en stor power i sit duelspil, et stærkt hovedspil, men også rigtig god kvalitet i sit pasningsspil. Vi ser meget frem til at få ham i FCK-trøjen og ud på banen med hans nye holdkammerater.”