• Nyhed

Deroute: Real-stjerne er faldet 670 millioner i værdi på et år

Manchester City v Real Madrid - UEFA Champions League Round of 16: Second Leg
Getty Images
Annonce

Livet har langt fra været en dans på roser for Eden Hazard, der har haft det meget svært, siden han sidste sommer skiftede Chelsea ud med Real Madrid

Eden Hazard blev sidste års helt store indkøb i Real Madrid, hvor han efter en ny undersøgelse angiveligt blev den dyreste spillere i den spanske hovedstadsklubs historie.

Den belgiske stjerne har dog langt fra formået at leve op til det astronomiske prisskilt, og i 22 kampe på tværs af alle turneringer har han faktisk kun formået at score et enkelt mål. Hazard har også været utroligt skadesplaget, og sidder tilmed ude med en skade lige nu. Derudover runder han om under et halvt år et skarpt hjørne, når han fylder 30 år.

Alle disse faktorer har været med til at påvirke kantspillerens markedsværdi, der siden sidste sommer er styrtdykket.

Ifølge Transfermarkt var hans værdi i juli 2019, da Los Blancos købte ham, på 150 millioner euro svarende til lige over 1,1 milliard kroner. I dag, et år og tre måneder senere, lyder hans værdi ifølge samme kilde på 60 millioner euro svarende til 447 millioner kroner.

Hazard har altså på lidt over et år tabt svimlende 90 millioner euro i værdi, hvilket svarer til 670 millioner kroner.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot