• Offsite

Kåret af medie til de største talenter i 2007 – Hvor er de endt i dag?

Annonce

World Soccer Magazine samlede i 2007 en liste over verdens største talenter, men hvordan er det gået dem? Få svaret her!

Vi tager en tur tilbage i tiden – nærmere bestemt år 2007 – og kigger på nogle af datidens største talenter i fodboldverdenen.

Det kan være svært at få betegnelsen ‘et kæmpe talent’, og ikke alle unge spillere formår at udvikle sig fra at være talent til superstjerne.

World Soccer Magazine lavede i 2007 en liste over de 50 største talenter, hvor spillere som Toni Kroos, Mesut Özil, Alexis Sánchez, Karim Benzema, Angel Di Maria og Ivan Rakitic var nogle af de største navne på listen. Fælles for de førnævnte er dog, at ingen af dem var blandt de spillere, som magasinet vurderede til at være de 10 største talenter i 2007.

Vi har kigget på, hvordan det er gået med de spillere, som var i top 10 på denne liste.

10. Gerardo Bruna – Liverpool

Gerardo Bruna
(Photo by Clive Brunskill/Getty Images)

Liverpool havde store forventinger til argentinske Gerardo Bruna, som man i 2007 netop havde hentet hos Real Madrid, men midtbanespilleren slog aldrig igennem og blev sendt videre i systemet i 2011.

Bruna skiftede i februar 2019 til Derry City i Irland, her spillede han indtil tidligere i denne måned, hvor han tog turen videre til Shelbourne.

9. Breno Borges – Sao Paulo

Breno Borges
(Photo by Alexandre Loureiro/Getty Images)

Breno var fremtidens defensive håb i Brasilien, og stopperen blev da også hentet til selveste Bayern München i 2008.

Det blev til 33 kampe for den tyske storklub, inden Breno tog en pause fra fodbolden i 2012. Frem til udgangen af 2020 spillede han i hjemlandets Vasco da Gama, men nu står han uden klub.

8. Bojan Krkic – FC Barcelona

Bojan Krkic
 (Photo by Bagu Blanco/Getty Images).

Bojan Krkic var kun 17 år, da han debuterede for FC Barcelona, og viste prøver på et særdeles lovende talent. Catalanerne valgte dog at sende angriberen på flere lejeophold, inden han tog et overraskende skifte til Stoke City i Premier League.

I sommeren 2019 gik turen så til Montreal Impact i den amerikanske MLS, her spillede han frem til årsskiftet, men nu er han altså uden klub.

7. Sergio Agüero – Atlético Madrid

Sergio Agüero
 (Photo by Angel Martinez/Getty Images)

Sergio Agüero er første mand på listen, der for alvor fik indfriet forventningerne. Argentineren etablerede sig som en af La Ligas bedste angribere, hvilket udløste et skifte til nyrige Manchester City i 2011.

Her er Agüero fortsat med at score mål til den dag i dag, og han er en af de mest aktive målscorer i europæisk fodbold.

6. Gareth Bale – Tottenham Hotspur

Gareth Bale
 (Photo by RicTapia/Getty Images)

Vi fortsætter listen med endnu en verdensstjerne. Gareth Bale havde i 2007 netop taget springet fra Southampton til Tottenham, hvor waliseren med tiden blev rykket fra backen og op på kanten. Det var en fornuftig idé, og Bale udviklede sig til en stor profil i Premier League.

i 2013 skiftede Bale til Real Madrid, som købte ham for godt 750 millioner kroner. Han er dog tilbage i Tottenham på et lejeophold i denne sæson.

5. Giovani dos Santos – FC Barcelona

Giovani dos Santos
 (Photo by Jasper Juinen/Getty Images)

Giovani dos Santos blev i 2007 hevet op på førsteholdet i Barcelona, men allerede sæsonen efter blev mexicaneren skippet afsted til Tottenham. Her udeblev succesen også, og efter en masse udlejninger endte dos Santos tilbage i Spanien hos Mallorca.

Siden har landsholdsspilleren været forbi Villarreal og LA Galaxy, men er nu hjemme i Mexico hos storklubben América.

4. Anderson – Manchester United

Anderson
(Photo by Clive Mason/Getty Images)

Anderson var et kæmpe talent på den centrale midtbane, og det fik også Manchester United til at kaste 235 millioner efter ham i 2007, hvor Porto blev skiftet ud med det nordvestlige England.

Midtbanespilleren slog dog aldrig rigtigt i gennem, og i 2015 tog han tilbage til Brasilien. Sidste år gjaldt det så et nyt eventyr – denne gang i tyrkiske Adana Demirspor – inden støvlerne blev lagt på hylden i sommeren 2019.

3. Alexandre Pato – AC Milan

Alexandre Pato
 (Photo by New Press/Getty Images)

Alexandre Pato er et et eksempel på, hvordan skader kan ruinere et ekstremt talent. AC Milan havde købt angriberen hos brasilianske Internacional i 2007 for et stort millionbeløb, og hvis det ikke havde været for et hav af skader, var Pato muligvis nået væsentligt længere i karrieren.

Trods gode præstationer i Milano, valgte man alligevel at sende brasilianeren videre, og efter en tur i blandt andet Villarreal, kinesiske TJ Quanjian og Sao Paulo i hjemlandet er brasseren nu at finde i Orlando City SC.

2. Ismail Aissati – PSV Eindhoven

Ismail Aissati
 (Photo by Phil Cole/Getty Images)

Ismail Aissati er en spiller, der er forsvundet godt og grundigt ud af europæisk topfodbold. En lovende karriere i PSV Eindhoven og Ajax blev vekslet til et skifte til tyrkisk fodbold, hvor den kreative offensivspiller har været på forskellige adresser.

I øjeblikket tørner Aissati ud for Adana Demirspor, som han skiftede til i januar.

1. Sadick Adams – Atlético Madrid

Sadick Adams var det største talent i 2007, men er nu den spiller i top 10, der spiller på klart lavest niveau!

Adams kom til Atlético Madrid fra ghanesisk fodbold, men han fik aldrig debut for førsteholdet. Efter et kort stop i serbiske Vojvodina har angriberen været på turné i et hav af mellemøstlige klubber, og denne sommer skiftede det tidligere stortalent til Arambagh Krira Sangha i Bangladesh.

Også i 2009 var der mange stjerner, der aldrig levede op til forventningerne. Du kan se, hvor de er i dag i artiklen herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot