Fodbolddirektør Carsten V. Jensen gør det klart, at Brøndby IF på ingen måde er interesserede i at hente Patrick Da Silva i Lyngby BK
Lyngby BK gav i sidste uge Patrick Da Silva fri til at finde en ny klub til trods for at have spillet en solid første sæson for De Kongeblå.
Dette satte hurtigt rygterne i gang om en genforening med hans tidligere klub Brøndby IF, der denne sommer leder efter en spiller til venstre wingback, men da Fodbolddirektør Carsten V. Jensen af Eurosport blev spurgt ind til, om Da Silva er interessant, var svaret klart.
“Det kan jeg kategorisk sige, at det er det ikke,” svarer CV.
Hvorfor?
“Det er det bare ikke. Det er ikke en spiller, vi er interesserede i.”
Brøndby kom i går fint fra start i 2020/21-sæsonen af 3F Superligaen, da de vendte 0-2 til en flot 3-2 sejr over Da Silvas tidligere klub, FC Nordsjælland. Du kan se højdepunkter fra opgøret herunder.