• Udtalelse

Corlu glæder sig: Brøndby er Danmarks største klub

Getty Images
Annonce

Efter endt lejeophold i Lyngby er Rezan Corlu tilbage i Brøndby, som han glæder sig til at repræsentere fremadrettet

Rezan Corlu spillede ungdomsfodbold i Brøndby, men pludselig dukkede et tilbud fra AS Roma op, og offensivspilleren drog derfor til Italien.

Sidste sommer vendte han dog hjem til Vestegnen for med det samme at blive udlejet til Lyngby BK.

Her nød Corlu stor succes, og nu er han så vendt tilbage til Brøndby med blod på tanden.

“Det er dejligt at være tilbage. Jeg har glædet mig mega meget, og det er en rigtig rar følelse at være tilbage i klubben igen. Det er den største klub i Danmark med gode fodboldspillere og holdkammerater, som også er med til, at jeg kan udvikle mig og blive en bedre fodboldspiller. Det har været en hård uge med to træninger om dagen, så vi er lidt trætte i kroppen, men på en god måde,” udtaler han til Brøndbys hjemmeside og fortsætter:

“Men jeg kunne da selvfølgelig godt tænke mig at bidrage med mål eller assists i træningskampen i morgen, men det er selvfølgelig ikke det, der tæller lige nu. Nu skal jeg først lige ind i rytmen og lære mine holdkammerater at kende og måden, vi spiller på. Men jeg glæder mig utroligt meget til at trække den gule trøje over hovedet i morgen.”

Lørdag skal Brøndby op imod Næstved i en træningskamp som forberedelse til den kommende Superliga-sæson.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot