Timo Werner er i den grad blevet grillet på sociale medier efter sin absurde afbrænder i gårsdagens tyske nederlag til Nordmakedonien
Timo Werner har ikke ligefrem været en bragende succes, siden han sidste sommer skiftede RB Leipzig ud med Chelsea i et rekordsalg.
I går trak angriberen endnu engang overskrifter af den negative slags, da han i Tysklands sensationelle nederlag til Nordmakedonien leverede en fæl afbrænder ved stillingen 1-1 med 10 minutter tilbage af opgøret.
Ikke overraskende bliver der gjort godt og grundigt grin med den uskarpe angriber på de sociale medier, og der er sågar opstået en lille teori om, at han efterhånden må brænde chancerne med vilje. Læs nogle af reaktionerne herunder.


