• Kamp

Casper Højer scorer vanvittigt frisparksmål i AGF’s sejr over OB

Annonce

Søndagens kamp mellem AGF og OB blev en sand målfest, som blev lukket og slukket med en sand gudekasse af Casper Højer

AGF og OB har begge fået en god start på Superliga-sæsonen med fire point i de første to spillerunder, og denne søndag gjaldt det så en indbyrdes kamp.

Det var tydeligt fra kampens start, at ingen af de to mandskaber havde tænkt sig at spille med livrem og seler.

Allerede efter fire minutters spil hamrede Albert Grønbæk AGF i front, men den føring holdt kun et minutter. Issam Jebali kom nemlig frem til et indlæg til bageste stolpe og pandede udligningen i nettet.

Men AGF fortsatte med at trykke på, efter bare et kvarters spil blev det til 2-1 til hjemmeholdet ved Bror Blume.

Begge hold havde flere gode chancer for at komme yderligere på tavlen, men det blev ikke til flere mål i første halvleg.

Chanceorgie

Det gjorde det til gengæld i de sidste 45 minutter, hvor Patrick Mortensen også ville lege med, da han sendte kuglen i kassen fra kanten af feltet med 20 minutter igen. Men Jebali reducerede kort efter, og så var spændingen tilbage i opgøret.

Men kort før slutfløjtet hamrede Casper Højer sejren hjem til Århus med et frisparksdrøn af en verden.

Dermed rykker De Hviie op på førstepladsen i Superligaen inden Brøndbys kamp mod AC Horsens.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot