• Nyhed

Brøndby-koryfæ snupper trænerjob i Sverige

Getty Images
Annonce

Den tidligere Brøndby-spiller Johan Elmander er ny mand i trænerstaben i svenske Örgryte, bekræfter klubben

Fra 2006 till 2008 var Johan Elmander en stor profil i Brøndby IF, inden han skiftede til Toulouse i Ligue 1. Men den københavnske Vestegn er ikke det eneste sted, hvor svenskerens navn vækker genlyd.

Også i svenske Örgryte er han et stort navn, eftersom det var her karrieren for alvor tog fart i starten af årtusindet. Det var desuden i den svenske klub, at Elmander spillede sin sidste kamp som professionel fodboldspiller.

Selvom fodboldstøvlerne altså er lagt på hylden, vil Elmander også i den nærmeste fremtid være at finde i Örgryte, som netop har offentliggjort, at han med øjeblikkelig virkning bliver en del af trænerteamet i klubben.

Om sit nye job siger Elmander til klubbens hjemmeside:

“Det føles godt. Det bliver interessant at blive en del af klubben på den anden side efter at have været spiller tidligere. Jeg håber at kunne bidrage med lidt rutine, og jeg har jo været i forskellige situationer tidligere og håber derfor at kunne give feedback til holdet og hjælpe både trænere og spillere med først og fremmest at tage tre point i morgen.”

Örgryte møder onsdag Degersfors i den næstbedste svenske fodboldrække.

For seks år siden var Elmander sammen med et stjernespækket Brøndby-mandskab. Du kan se highlights fra kampen herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot