• Offsite

Brøndby-holdet der vandt Royal League i 2007: Hvor er de i dag?

Annonce

I 2007 vandt Brøndby Royal League efter en finalesejr på 1-0 over FC København. Men hvor er de blågule spillere fra dengang i dag? Det har vi undersøgt!

For tredje og sidste gang nogensinde blev Royal League afholdt tilbage i 2007. De første to udgaver af turneringen var endt med FC København som vindere til slut.

Men det blev ikke til et hattrick for Løverne, som tabte 0-1 til Brøndby i det, der viste sig at blive den sidste udgave af turneringen, eftersom ingen tv-kanaler ønskede at købe rettigheder til turneringen året derpå.

Martin Ericsson scorede kampens enlige mål, men hvad blev der egentlig af svenskeren og alle hans holdkammerater fra Brøndby efter finalesejren?

Det har vi taget et kig på.

Stephan Andersen

Stephan Andersen

Stephan Andersen var kun lige skiftet til Brøndby i starten af 2007, da han var med til at vinde Royal League-trofæet en måneds tid senere.

Det blev til fire år på Vestegnen for keeperen, som derefter tog turen til franske Evian og dernæst Real Betis i Spanien.

I 2014 fuldførte han det forbudte skifte til FC København, og her er han stadig på kontrakt den dag i dag i en alder af 39 år.

Thomas Rytter

Thomas Rytter, Brøndby
(Photo by Lars Ronbog/FrontzoneSport via Getty Images)

Backen var ikke altid lige populær på Vestegnen. Om det skyldes hans fortid i FC København skal være usagt, men i 2007 var han med til at skabe lidt glæde i klubben.

I 2010 indstillede Rytter karrieren, og i dag er han cheftræner i Frederiksværk Fodboldklub.

Per Nielsen

Per Nielsen, Brøndby
 (Photo by Lars Ronbog/FrontzoneSport via Getty Images)

Per Nielsen er stadig en kultfigur i Brøndby, selvom det er mere end 10 år siden, at han stillede fodboldstøvlerne på hylden efter en karriere, som udelukkende foregik på Vestegnen.

Efterfølgende er Nielsen blevet cheftræner. Først stod han i spidsen for Hvidovre, og siden 2015 har han haft tøjlerne på de blågules kvindehold.

Mark Howard

Mark Howard, Brøndby
(Photo by Lars Ronbog/FrontzoneSport via Getty Images)

Howard var manden, der fremtvang det straffespark, som i sidste ende endte med at give Brøndby sejren på 1-0 over FC København.

Efter at være røget på bænken hos de blågule skiftede Mark Howard i 2008 til AGF. I 2014 skrev han under på en kontrakt med amerikanske Oklahoma City Energy.

I dag er han assistenttræner i den amerikanske klub.

Morten Rasmussen

Morten Rasmussen
 (Photo by Lars Ronbog/FrontzoneSport via Getty Images)

Det er nok ikke alle, som lige husker Morten Rasmussen, men forsvarsspilleren spillede i et par sæsoner på Brøndbys førstehold som både back og midterforsvarer. Heriblandt i Royal League-finalen.

Det seneste vi har kunnet finde om Morten “Molle” Rasmussen er, at han i  2018 tørnede ud for Gentofte.

Marcus Lantz

Marcus Lantz
(Photo by Lars Ronbog/FrontzoneSport via Getty Images)

Den svenske midtbanespiller var en sand kriger for Brøndby i hans to år i klubben, og han fik da også et gult kort i Royal League-finalen mod FC København.

I 2012 lagde han støvlerne på hylden efter to sæsoner i Landskrona i hjemlandet. Indtil 2019 var Lantz cheftræner for Göteborgs kvindehold, men det samarbejder ophørte, og den tidligere Brøndby-svensker var frem til 31. december 2020 træner i Mjällby AIF. Han er arbejdsløs for tiden i en alder af 45 år.

Martin Retov

 (Photo by Lars Ronbog/FrontzoneSport via Getty Images)

Efter nogle år i Køge kom Retov i 2002 til Brøndby, og her blev han en stor profil på den centrale midtbane helt indtil 2008, hvor han tog turen til Hansa Rostock.

Han afsluttede sin aktive karriere i AC Horsens i 2015. i 2019 fungerede han som midlertidig cheftræner for Brøndby IF, og efter ansættelsen af Niels Frederiksen er han gået tilbage til sit tidligere job som assistenttræner på Vestegnen.

Martin Ericsson

Martin Ericsson
 (Photo by Lars Ronbog/FrontzoneSport via Getty Images)

Svenske Ericsson afgjorde Royal League-finalen, da han kort inde i opgøret bragte de blågule på 1-0 via et straffespark. Den føring holdt til slutfløjtet, og midtbanespilleren blev altså matchvinder.

I 2019 blev Ericsson ansat som sportschef i Häcken, som også var hans sidste klub som aktiv spiller.

Morten ‘Duncan’ Rasmussen

(Photo by Lars Ronbog/FrontzoneSport via Getty Images)

Morten ‘Duncan’ var også med til at vinde Royal League i 2007, selvom han altså ikke kom på måltavlen i den kamp.

Angriberen er i dag angrebstræner i FC Midtjylland, hvor han også nåede selv at spille i sin aktive karriere.

Martin Spelmann

Martin Spelmann
 (Photo by Lars Ronbog/FrontzoneSport via Getty Images)

Martin Spelmann var blot 19 år gammel, men startede inde, da Brøndby mødte FC København i Royal League-finalen.

Efter perioder i både AC Horsens, OB og AGF, Strømsgodset og senest Mjällby er Spelmann nu uden klub i en alder af 33 år. Han har dog ikke meldt noget ud om, at han skulle have planer om at lægge støvlerne på hylden.

Chris Katongo

Katongo
(Photo by Lars Ronbog/FrontzoneSport via Getty Images)

Chris Katongo er nok et navn, de fleste Brøndby-fans stadig husker ret godt. Angriberen fra Zambia gjorde især indtryk med sin fight og sine formidable jubelscener.

Efter at have været i Brøndby i lidt over et år skiftede han til Arminia Bielefeld. I dag er han gået på pension og har været assistenttræner i Green Buffalos Football Club i hjemlandet.

Han har dog skiftet karrierevej efter dette og er endt op i den zambianske hær, hvilket du kan læse mere om i artiklen herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot