• Nyhed

Brøndby-fans gør det igen! – Indsamling lukker efter overvældende opbakning

Brøndby-fans
Getty Images
Annonce

En række Brøndby-fans skulle blot bruge få timer på at samle 9.000 kroner sammen til det, der kan blive begyndelsen for verdens første fanbaserede investeringsforening

En halv dag skulle der gå – så havde en gruppe Brøndby-fans fået indsamlet de 9.000 kroner, der skulle til for at tage arbejdet med planerne for verdens første fanbaserede investeringsforening, YellowBlueArmy Invest, et stort skridt videre.

”Først og fremmest skal der lyde en kæmpe tak til alle, der har lavet en donation. Det er jo helt vildt! Man bør jo ikke være overrasket, men det er alligevel overvældende, hvor mange der støtter op om projektet og klubben. Der er et helt særligt fællesskab blandt Brøndbys fans,” siger initiativtager Christoffer Bangild.

Med YellowBlueArmy Invest vil alle med Brøndby i hjertet kunne gå sammen om at investere et stort beløb i et professionelt setup. Det vil potentielt kunne give et årligt afkast, der doneres til klubben. Dette vil ikke kun sikre klubben indtægt én gang, men varige donationer år efter år. Allerede inden der er givet fri kørebane til YellowBlueArmy Invest, er der givet tilsagn om investeringer på op mod 20 mio. kroner.

Skatterådet skal tage stilling

Næste skridt er, at InfoRevision, som er en del af Brøndbys partnernetværk, udarbejder indstillingen til Skatterådet, der skal tage stilling til nogle afgørende skattejuridiske aspekter af projektet.

”Skatterådets afgørelse er afgørende for, om projektet kan lade sig gøre. Vi har allerede oplevet en meget stor interesse i projektet og en enorm opbakning. Lige så snart vi får svar, deler vi det med de mange, der venter spændt på resultate”, siger Christoffer Bangild.

Getty Images

Vigtigt initiativ i dystre økonomiske tider

Tilløbsstykket til verdens første fanbaserede investeringsforening har store ambitioner og lander midt i et afgørende øjeblik. Siden udbruddet af covid-19 har foreninger, virksomheder og klubber i Danmark og resten af verden været ramt at strenge restriktioner, der har sat et enormt præg på drift, resultater og økonomi.

Ligesom i de fleste andre klubber har det i Brøndby resulteret i tomme tribuner, fyringer og en anden økonomisk virkelighed. Under coronakrisen har tusindvis af Brøndby-fans derfor støttet klubben med millioner af kroner gennem køb af fiktive billetter til lukkede fodboldkampe, ‘Aldrig Alene’-trøjer og støtte til den store ‘Aldrig Alene’-væg på Brøndby Stadion.

Denne opbakning ønsker YellowBlueArmy Invest at bidrage til – både på den korte og lange bane.

”Vi håber, at Skatterådet vil være positivt indstillet over for vores projekt, da det giver fællesskabet mulighed for at støtte op om forenings- og erhvervslivet økonomisk, hvilket i disse tider er vigtigere end nogensinde før,” siger Christoffer Bangild.

Man kan læse mere om projektet på på YBA.invest’s facebook side, hvor der også kan stilles spørgsmål.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot