• Nyhed

Brøndby-back klar til nye spillere: Vi har brug for konkurrence

Getty Images
Annonce

Kevin Mensah har spillet venstre wingback-positionen i Brøndby, men forstår godt klubbens ønske om at hente en mere specialiseret spiller til

29-årige Kevin Mensah foretrækker egentlig at spille længere fremme på banen, men har over de sidste par år trådt til på venstreback-positionen, når der har været brug for det. Og det kan der meget vel blive igen i den kommende sæson.

Brøndby har nemlig ikke en decideret specialist til at spille venstre wingback, og derfor har Mensah i opstartsfasen været brugt på den kant. Men den alsidige profil håber, trods den øgede spilletid, at klubben investerer i en ny spiller til pladsen.

“Det er klart, at vi som hold har brug for konkurrence, og i og med jeg er højrebenet, og hvis vi ikke kan finde én i truppen, så er det klart, at der skal en naturlig venstre wingback ind. Der skal være konkurrence på alle pladser, og det gælder også min,” udtaler han til Bold.dk.

“Selvfølgelig vil jeg altid gerne spille, men vi har også noget, vi gerne vil opnå som hold, og det skal vi bruge stor konkurrence for,” tilføjer han.

Brøndby starter deres Superliga-sæson mod FC Nordsjælland på søndag.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot