Real Madrid skulle være enige med Lautaro Martinez om et skifte. Argentineren har længe været rygtet til FC Barcelona
Skriverierne om Lautaro Martinez til FC Barcelona har været mange, og klubberne har endda bekræftet kontakten.
Nu har transfersagaen om argentineren dog taget en yderst uventet drejning, da Real Madrid nu skulle være blevet enige med angriberen om et skifte.
Ifølge Sport Mediaset skulle Inter og Real Madrid ligeledes være enige om en overgangssum på 750 millioner kroner, og dermed får FC Barcelona, som det ser ud, ikke deres helt store transfermål.
Inter skulle angiveligt have forsøgt at holde handlen hemmelig for FC Barcelona, da man stadig håber på at lande Arturo Vidal, men med 750 millioner kroner mere på bankbogen, spekuleres der nu i, om Inter vil forsøge at kapre Ngolo Kanté i Chelsea.