• Reaktion

Bilbao-spiller destruerer De Jong med flyveskalle: Får ikke engang gult

Getty Images
Annonce

Athletic Bilbaos Dani Garcia leverede i går et hit på FC Barcelonas Frenkie de Jong, som ikke engang ville være lovligt i en MMA-kamp

Athletic Bilbao kunne efter et sent mål i overtiden og et tidligt mål i forlænget spilletid i går sikre sig det spanske supercup trofæ i en kamp, der næppe vil gå ned i historiebøgerne for det smukke og elegante spil.

På den ene side havde man et FC Barcelona-hold, der insisterede på at spille en form for fodbold, de ikke længere har kvaliteten til og derfor konstant smed bolden væk. På den anden side havde man et Athletic Bilbao-mandskab, der udmærket vidste, at de ikke kan spille tiki-taka og derfor gik 100 % ind på at gøre det til en fysisk kamp på deres præmisser.

Denne slags “fodbold” finder flere af baskerne sig perfekt tilpas i, men specielt midtbanekrigeren Dani Garcia nærmest lever og ånder for det – nogle gange går det altså også over stregen.

Dette fik FC Barcelonas Frenkie De Jong i den grad at føle, da Garcia i forlænget spilletid kom flyvende ind i hovedet på ham med enorm stor kraft uden den mindste chance for at nå bolden.

Garcia havde allerede et gult kort på daværende tidspunkt, men nærmest på mirakuløs vis formåede han ikke at få hverken et direkte rødt eller bare sit andet gule kort i kampen. Dette til trods for at dommeren havde muligheden for at se den igennem i VAR, hvilket han ikke fandt nødvendigt.

Ikke overraskende har dette vækket stor undring blandt kampens seere. Du kan se et udpluk af de mange reaktioner herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot