TV3 Sports ekspert Stig Tøfting er ikke fan af den måde, som William Kvist præsenterede sig selv på i et interview med tv-kanalen
Krisen kradser i FC København efter længere tid med dårlige resultater og deraf fyringen af Ståle Solbakken.
Forud for søndagens kamp mod AaB stillede William Kvist, som har påtaget sig et midlertidigt ansvar for den sportslige drift, op til interview og svarede på en række spørgsmål, som efterfølgende er blevet debatteret vidt og bredt.
FCK-mandens fremtoning faldt heller ikke i god jord hos TV3 Sports ekspert Stig Tøfting.
“Bare hans attitude… Han står og drikker kaffe midt i det hele. Det kan godt være, at Ståle Solbakken har smidt mikrofonerne flere gange, som jeg også har været efter ham med, men jeg synes, det er en mærkelig måde at optræde på,” siger Tøfting ifølge Tipsbladet.
FC København tabte søndagens opgør mod AaB med 1-2.