• Nyhed

Bedste handel nogensinde? – Så lidt kostede det Manchester United at hente Ronaldo i Sporting

Annonce

Tilbage i 2003 hentede Manchester United en ung Cristiano Ronaldo i Sporting, og prisen var på et noget lavere niveau end nutidens transfers

Som bare 18-årig skiftede Cristiano Ronaldo de trygge rammer i Sporting Lissabon ud med Manchester United i Premier League, og siden da har portugiseren været en af verdens bedste fodboldspillere.

Skiftet til England kom i stand i 2003, hvor De Røde Djævle betalte 12 millioner pund, hvilket svarer til lidt over 100 millioner kroner, for den målfarlige offensivspiller. Det skriver Goal.com.

I dag ville en sådan pris ikke være noget særligt for de største klubber i verden, men dengang blev Ronaldo den dyreste teenager i fodboldhistorien.

Det var ikke desto mindre et dyrt køb, der skulle vise sig at blive hver en øre værd.

Til sammenligning gav Manchester United den følgende sommer 30 millioner pund for Wayne Rooney i Everton.

Købet af Ronaldo kom i hus efter flere måneders forhandlinger mellem Manchester United og Sporting, men processen gik noget hurtigere, efter de to klubber havde mødt hinanden i en træningskamp, hvor Ronaldo brillerede.

Sir Alex Ferguson udtalte efter købet, at spillerne i Manchester United snakkede en hel del om portugiseren efter den optræden, hvilket også skubbede klubben til at handle.

“Efter vi spillede mod Sporting i sidste uge, snakkede gutterne hele tiden om ham i omklædningsrummet. Og på flyet hjem fra kampen pressede de mig til at købe ham,” udtalte Ferguson.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot
ANNONCE