Vi har i denne artikel taget et kig på, hvordan Barcelona-holdet, som vandt den første udgave af UEFA Youth League har klaret sig siden da
UEFA Youth League blev introduceret i 2013/14-sæsonen. I den første udgave af turneringen var det FC Barcelona, som efter at have besejret SL Benfica med 3-0 i finalen kunne løfte trofæet i vejret og kalde sig europas bedste U19-hold.
Men betyder en sådan pris, at man er garanteret succes i seniorfodbolden? Ikke nødvendigvis, men der er da flere af spillerne på holdet, som i dag spiller i de bedste ligaer i verden.
Læs med her og find ud af, hvad de 11 spillere i Barcelona-startopstillingen fra finalen i 2014 laver i dag.
Målmand
Fabrice Ondoa var manden, som holdt et clean sheet i finalen mod Benfica, og han stod generelt en rigtigt flot kamp, hvorfor han tiltrak opmærksom fra flere store klubber. Han valgte dog at blive i Barcelona og håbe på at få chancen på førsteholdet.
Efter to sæsoner i klubben måtte han dog indse, at der var for lang vej, og han tog videre.
I dag er han ejet af Deportivo Alaves, men er dog udlejet til NK Istra i Kroation. Han er desuden landsholdsmålmand for Cameroon, som han var med at til at vinde Africa Cup of Nations med i 2017.
Højre back
Sergi Palencia tog sig af højre backen i finalen, og han er en af de spillere fra holdet, som blev i klubben og jagtede sin succes. Det gjorde han i hvert fald helt frem til sommeren 2019, hvor han skiftede til franske St. Etienne.
Han har dog ikke for alvor fået gang i sin seniorkarriere i Ligue 1, og han er i denne sæson udlejet til CD Leganes i hjemlandet.
Central forsvarer
Rodrigo Tarín var den ene de to spillere i det centrale forsvar, og han gjorde sig specielt bemærket i finalen mod SL Benfica, eftersom han scorede kampens første mål, da han stod klar i feltet og sparkede en returbold fra en afslutning af Munir El Haddadi i kassen
Han spillede for Barcelonas B-hold frem til sommeren 2018, hvor han skiftede til CD Leganés, Han er i dag i en alder af 24 år fast mand på Madrid-klubbens bedste mandskab.
Central forsvarer
Roger Riera var holdets kaptajn i turneringen, hvor han viste sig frem som en solid midterstopper og god leder.
Umiddelbart efter, at de havde vundet finalen, skiftede Riera til England og Nottingham Forest. Han vendte dog tilbage til Spanien og Celta Vigo i 2016, før han året efter skiftede til Villarreal.
Det blev dog aldrig for alvor til et gennembrud for førsteholdet, og i 2019 skiftede han i en alder af 24 år til NAC Breda i den hollandske Eresdivision.
Noget overraskende vendte han denne vinter tilbage til FC Barcelona, hvor han i en alder af 26 år.
Midtbane central
Så nåede vi til den centrale midtbane, og her finder vi Lionel Enguene fra Cameroon, som inden han kom til Barcelona var en del af Eto’o Academy i hjemlandet, som er en fodboldskole, som den tidligere Barcelona-angriber Samuel Eto’o har finansieret.
Enguene spillede overordnet set en flot turnering, men han har altså ikke haft den store succes siden da. Han skiftede i 2016 til tyrkiske Antalyaspor og har siden da været i en række mindre klubber.
Han er i dag 25 år og spillede frem til årsskiftet i FC Telavi. Han er i dag uden klub.
Midtbane central
Ved siden af Enguene på midtbanen spillede Jordi Ortega, og han har heller aldrig rigtigt formået at slå igennem på seniorniveau.
Efter finalen skiftede han til Wolverhampton i England, men allerede året efter vendte han tilbage til Spanien i Córdoba.
Han spillere i dag for CD Calahorra.
Midtbane central
Wilfried Kaptoum var den sidste af de tre mand på midtbanen, og for ham er det gået væsentligt bedre end de to andre.
Han spillede i Barcelona frem til januar 2018, hvor han også nåede at være inde omkring førsteholdet i en overgang.
Han skiftede til Real Betis, hvor han spillede frem til årsskiftet, hvor han drog til New England Revolution i den amerikanske MLS.
Venstre kant
Mohamed El Ouriachi begik sig på holdets venstre kant, og han var endnu en af de unge spaniere, som ville prøve lykken i det engelske.
Han skiftede i 2015 til Stoke City, men efter at have været udlejet til tre forskellige klubber, vendte han i 2018 tilbage til Catalonien. Det var dog for klubben CF Badalona.
Indtil sidste sommer tørnede han ud for den lokale Barcelona-klub CE L’Hospitalet. Han er i dag uden klub.
Angriber
Munir El Haddadi var den helt store stjerne på holdet og i turneringen generelt. Han bankede intet mindre end 11 bolde i kassen og leverede fem oplæg. Han var dermed både turneringens topscorer og assist-mager.
Han stod da også for to af de tre mål i finalen, og var også arkitekten bag Rodrigo Taríns mål.
Året efter triumfen blev han rykket op på Barcelonas førstehold, og han har faktisk spillet 56 kampe og scoret 12 mål samt leveret 11 oplæg for klubbens La Liga-mandskab.
Munir måtte dog indse, at konkurrencen på førsteholdet simpelthen var for stor, og efter nogle lejeophold i henholdsvis Valencia og Alavés, skiftede han i 2019 permanent til Sevilla FC, hvor han også spiller i dag.
Højre kant
Den sidste plads på holdet var besat af et fysisk monster ved navn Adama Traore.
Ham kender de fleste fodboldfans nok også den dag i dag, hvor han tørner ud for Wolves i Premier League og bliver betragtet som en af verdens hurtigste spillere.
Adama nåede at få chancen et par gange for Barcelonas førstehold og er da også kommet på tavlen for dem.
Man vis man skal være ærlig, har han nok aldrig været prototypen på en Barca-spiller. Han har svært ved at levere en aflevering over fem meter og mangler generelt noget spilforståelse, og så kan man ikke spille sig på holdet i en klub som lever på netop dette.
I forhold til styrke, hurtighed og driblefærdigheder er han dog helt unik, og det er da også, hvad der har båret ham frem i Premier League.
