Marcelo Bielsa har en masterplan til aftenens kamp mod Chelsea, og derfor tror vi på overraskelsen. Læs med her og tjen penge på kampen
Det er 16 og et halvt år siden, at Chelsea og Leeds United senest stod overfor hinanden i en kamp, der gjaldt noget, men lørdag aften fornyer de bekendtskabet, der trods alt går mange år tilbage. De har mødt hinanden 80 gange tidligere med 36 sejre til Leeds til følge. Vinder de igen lørdag aften, kan man score sig 6.25 på oddset, mens en hjemmesejr til topholdet Chelsea giver 1.54 på oddset.
Chelsea blev holdt i et jerngreb af Tottenham sidste søndag i en kamp, hvor man skal være en seriøst stor taktik-nørd for at have føle sig underholdt, men Chelsea-offensiven holder man ikke nede så længe ad gangen, så de smadrede de forsvarende Europa League-vindere Sevilla med hele 4-0 onsdag aften i Champions League. På fire pinde af Olivier Giroud!
Leeds-defensiven trængte til at blive kittet gevaldigt sammen, da de gik til landskampspause med otte indkasserede mål i de sidste to kampe. Det er så lykkedes til fulde for Marcelo Bielsa, da holdet er kommet ud og har holdt Arsenal og Everton fra scoring i de første kampe efter pausen. Det er stærkt arbejde af argentineren, igen, men holder man også Chelsea fra scoring på Stamford?
Patrick Bamford har været en kæmpe profil for Leeds i den første del af sæsonen. Han blev i sin tid vejet og fundet for let af Chelseas talentafdeling. Marcelo Bielsa blev idømt en kæmpe bøde i den såkaldte “spygate”, fordi hans spejdere spionerede på Frank Lampards træning i Derby. Begge kan svare godt og grundigt igen i aften på Stamford Bridge.