• Transfer

Avis: Jan Bech Andersen forsøger at lokke Durmisi til Brøndby

Getty Images
Annonce

Brøndby-ejer Jan Bech Andersen forsøger ifølge BT at overtale Riza Durmisi til at komme tilbage til Vestegnen og få karrieren på ret køl

Riza Durmisis ophold i Lazio har ikke just været nogen stor succes. Danskeren har været hårdt ramt af skader og er desuden blevet fravalgt på venstre back-positionen i flere omgange i løbet af sine snart to år i klubben.

Derfor går flere Brøndby-fans utvivlsomt og håber på, at deres tidligere venstre back kunne vende hjem for at få karrieren skudt i gang igen.

En af dem er klubejer Jan Bech Andersen, som ifølge BT i øjeblikket gør sit til at overtale Durmisi og hans familie om, at et ophold i Brøndby er det helt rigtige for ham.

Den helt store udfordring består i venstre backens løn, som er på et niveau, der er alt for højt i forhold til, hvad de blågule kan tilbyde.

Derfor er et skifte ifølge avisen heller ikke lige oppe over, men Bech Andersen har altså angiveligt ikke helt sluppet drømmen om en Durmisi-retur.

En anden venstre back kædes desuden også sammen med Brøndby i øjeblikket. Det kan du læse mere om i artiklen herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot