• Transfer

Avis: Brøndby tæt på at udleje forsvarstalent

Anton Skipper, Brøndby
Getty Images
Annonce

Ifølge BT’s oplysninger overvejer Brøndby at udleje unge Anton Skipper til en klub i den næstbedste danske fodboldrække

20-årige Anton Skipper fik i sidste sæson 11 Superliga-optrædener for Brøndby og lignede derfor en mand, som kunne få en rolle at spille i klubben i denne sæson.

I sæsonens første betydende kamp havde cheftræner Niels Frederiksen dog valgt at benytte Hjörtur Hermannsson, Sigurd Rosted og Anthony Jung i midterforsvaret, mens Skipper var henvist til bænken.

Snart vender Andreas Maxsø også tilbage på grønsværen efter endt karantæne, og derfor ser den unge stopper ud til at have langt til spilletid.

Ifølge BT’s podcast ‘Transfervinduet’ er Carsten V. Jensen blandt andet derfor ved at se på muligheden for at udleje Skipper. Og mediet mener at vide, at en sæson i den næstbedste danske fodboldrække ligger lige for.

Fremad Amager nævnes som en mulighed, men der er ingen forlydener om reel kontakt mellem Brøndby og andre klubber endnu.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot