Bashkim Kadrii skulle ifølge BT være i forhandlinger med sin tidligere klub OB. Han har tidligere optrådt for fynboerne over to omgange
Bashkim Kadrii fik ophævet sin kontrakt i Al-Fateh kort før transfervinduet smækkede i, og dermed kan den tidligere Superliga-profil kvit og frit finde sig en ny klub.
Den 29-årige offensivspiller er for nyligt blevet kædet sammen med et skifte tilbage til Danmark, og nu er der så kommet et konkret rygte om en mulig ny arbejdsgiver for Kadrii frem.
Ifølge BT skulle Kadrii nemlig være i forhandlinger med sin tidligere klub OB, som han forlod for et år siden til fordel for sit eventyr i Saudi-Arabien.