• Transfer

Av: Klausul betyder, at FCM må slippe Scholz for en slik

Ajax mod FC Midtjylland
Getty Images
Annonce

Ifølge Ekstra Bladet betyder en klausul, at FC Midtjylland bliver nødt til at slippe Alexander Scholz for bare 3,75 millioner kroner

FC Midtjylland glippede det danske mesterskab på målstregen, og til trods for en 4-0 sejr over AGF i sidste runde, sluttede de altså et enkelt point efter Brøndby i tabellen, og derfor må de nøjes med en sølvmedalje.

Meget tyder også på, at en række af Ulvenes profiler kommer til at forlade klubben denne sommer, og én af disse er forsvarsspilleren Alexander Scholz, der er blevet kåret til klubbens profil i denne sæson.

BT kunne i går afsløre, at den danske stopper kommer til at skifte til japanske Urawa Red Diamonds, som Kasper Junker skiftede til tidligere på året, og hvor han har fået en glimrende start.

Som en tilføjelse til denne historie skriver Ekstra Bladet i dag, at en klausul i Scholz’ kontrakt betyder, at FCM er nødt til at sælge ham for bare 3,75 millioner kroner, hvilket må siges at være meget lidt for en spiller af Scholz kaliber, der trods alt stadig blot er 28 år og har kontrakt frem til 2023.

Ikke desto mindre skulle dette være en del af aftalen, da han fra start havde gjort det klart, at han ville tilbage til udlandet på et tidspunkt.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot