• Udtalelse

Angrebsstjerne vil væk: Napoli har behandlet mig dårligt

SSC Napoli v Atalanta BC - Serie A
Getty Images
Annonce

Napolis polske angriber Arek Milik glæder sig bare til januar, så han kan komme væk fra den syditalienske klub

Arek Milik har siden 2016 spillet for Serie A-klubben Napoli, men næste sommer har polakken kontraktudløb, og derfor ville sportsdirektør Cristiano Giuntoli gerne forlænge i sommer.

Dette var Milik dog ikke interesseret i, og dette har skabt en smule tumult.

“Napoli ville gerne have mig til at forlænge og gav mig et ultimatum: ‘Forlæng eller forsvind’. Jeg besluttede mig for at prøve noget nyt, og min agent forsøgte at finde en løsning. Der var flere interesserede klubber, og vi havde nogle samtaler,” siger Milik ifølge Football Italia til det polske medie Sportowefakty.pl og uddyber:

“Pandemien gjorde det kompliceret. Jeg vil helst ikke nævne navne, men der var flere klubber, der kontaktede mig, og sandheden er, at jeg også havde accepteret nogle af buddene.”

“Napoli kunne dog ikke blive enig med nogen af holdene, og så måtte jeg blive. Problemet er dog, at jeg skulle høre dette i pressen. Det er ikke sådan, at det var en kæmpe overraskelse, men manglen på kommunikation er dybt uprofessionel. Jeg føler mig dårligt behandlet.”

“Nu må jeg bare vente til januars transfervindue, og så håber jeg bare, at klubberne kan blive enige. Jeg er stadig i fysisk god form, da jeg har trænet godt individuelt.”

Milik har i 122 kampe scoret 48 mål for Napoli.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot