• Nyhed

AGF-boss undskylder udfald og dropper protest

AGF-ledelsen
Getty Images
Annonce

AGF-bossen Jacob Nielsen proklamerede ovenpå den dramatiske afslutning i kampen mod FCK, at man ville nedlægge en protest. Det trækker AGF nu tilbage

Der var dramatik for alle pengene i Parken søndag aften, hvor FC København blev tildelt et straffespark, efter dommer Jørgen Daubjerg Burchardt havde fløjtet kampen af.

Det straffespark omsatte Jonas Wind sikkert til en udligning, og det blev efter kampen for meget for AGFs administrerende direktør Jacob Nielsen, der proklamerede at FC København blev favoriseret og at man ville nedlægge en protest.

Det har AGF i dag trukket tilbage, hvor man skriver at man var i følelsernes vold, og at man nu har fået sovet på det:

“Vi godtager dommer Jørgen Daubjerg Burchardts undskyldning, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at undskylde for, at min retorik var for hård umiddelbart efter kampen. Ikke mindst over for FC København, hvor jeg i kampens hede sagde, at de var gode til at manipulere med dommerne. Det udtryk vil jeg gerne beklage. Selvom sindene var i kog, fordi vi måtte se tre point blive vekslet til et enkelt, skulle jeg ikke have sagt det. Vi er videre nu – og vi glæder os i stedet over, at vi spillede en rigtig flot kamp på udebane mod en rigtig dygtig modstander,” udtaler Nielsen til klubbens hjemmeside.

Flere seere var dog efter kampen på linje med AGF-direktøren. Det kan du læse mere om herunder:

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot