Pierre-Emilie Højbjerg er netop blevet kåret til årets danske fodboldspiller og har været fast mand for Tottenham, men hvor god er han egentlig?
Først og fremmest skal jeg starte med at rose Pierre-Emile Højbjerg, som nu i en alder af knap 26 år, omsider ser ud til at have fundet sin ”plads i livet”, eller i hvert fald fundet den klub, hvor han, udover at spille fast, kan tjene en ”god mønt”, samt indimellem måske endda få lov til at opleve, hvordan det er at deltage i f.eks. Champions League, en turnering han i en så ”høj” alder, kun har spillet i helt præcis 182 minutter, og det er helt tilbage i 2014 som teenager i Bayern München.
Den tidligere Skjold-, FCK- og Brøndby- ungdomsspiller har taget en række besynderlige klubvalg i sin karriere, men med skiftet til Tottenham kan man håbe for ham, at der nu falder ro på, i hvert fald så længe Jose Mourinho er på trænerbænken, tør man fristes til at sige. For det har i allerhøjeste grad været den kontroversielle portugiser, som udover at have udpeget netop Højbjerg til sit hold, i den grad har ført ham frem. Hele 43 kampe i alle turneringer, eller helt præcis 3429 minutter, har Mourinho haft Højbjerg i aktion. Det er flest af alle omkring det danske A landshold, også mere end f.eks. Kasper Schmeichel, som er næstmest benyttede dansker i en udenlandsk klub i sæsonen.
Men en ting er at spille meget, noget andet er naturligvis at spille, så man berettiget bør være på et hold, der i egen tankegang, ganske givet føler sig stærke nok til at slutte i top 4. Det er præcis her jeg mener. at ”kæden knækker” for Mourinhos valg af spillere, herunder Højbjerg. Med al respekt for flere virkelige fine indsatser, herunder 1 imponerende mål samt 3 assist, en masse løben, utallige tacklinger og om muligt endnu flere fagter for og imod primært sine medspillere, så har det, efterhånden som sæsonen er forløbet, også i flere perioder været tydeligt, at der er flere mangler hos danskeren. Han er langsom, er ikke imponerende i hovedspillet, placerer sig ofte forkert, bruger (for meget) tid på at instruere medspillere og dommeren, samt både scorer og laver simpelthen alt for få assist. Disse mangler var ikke så tydelige i f.eks. Southampton, men i modsætning til Tottenham, er det heller ikke sydenglændernes ambition at komme med i top 4, og for at komme kontinuerligt med i dette selskab, kan man som hold ikke så udpræget benytte spillere på Højbjerg, Sissoko eller Ndombeles niveau.
Men det gør Mourinho ikke desto mindre, hvilket han selvsagt er i sin gode ret til, men som vi så det for nyligt, så røg holdet hurtigt ud af Europa League, og opnår Tottenham en top 4 placering, skal der efterhånden ske mirakler. De manglende resultater falder naturligvis tilbage på Mourinho, som ganske givet ryger, hvis det bliver til endnu en sæson uden pokaler, og måske også uden Champions League i næste sæson.
Ryger Mourinho, tvivler jeg på, at en ny manager med ambitioner, i så udpræget grad vil benytte en så relativ primitiv spiller som Højbjerg. Bevares danskeren er en fin spiller, når man møder mindre gode modstandere, men når modstanderne hedder Manchester City, Manchester United, Liverpool, Chelsea og selv Arsenal i en sørgelig forfatning, så har man for ofte set Højbjerg rende forvirret rundt, som f.eks. senest da der var London-lokalopgør. Her fremkom Sky Sport eksperten Jamie Carragher med en harsh kritik af danskerens manglende evner, og for et par uger siden kom en anden ekspert, Patrick van Straaten med en lignende kritik i Daily Mail.
Vanen tro, tør man næsten fristes til at sige, ser flertallet af de danske ”eksperter” anderledes på Højbjergs sæson. Flere af dem har sågar udtalt at de vurderer Højbjergs udtagelse til ”Årets hold i Premier League” som nærmest en formsag, uanset Tottenhams placering. Dermed må selvsamme ”eksperter” jo vurdere at danskeren har præsteret bedre end f.eks. spillere som Ndidi, Gündogan, Mount, Tielemans, Soucek og/eller Rodri m.fl.
Lad os blot konkludere, at jeg langt fra er enige i disse (jubelnaive) påstande, som vist mere beror på Højbjergs røbedefarvede pas, fremfor hans præstationer på banen.
Har vi set det før – jeg tror det!
