• Vores mening

Aakjærs hjørne: One Club-spillere er en uddøende race

Annonce

Tidligere var det ikke unormalt, at en spiller repræsenterede den samme klub gennem hele karrieren, men der er færre og færre af disse ‘One Club-spillere’

Der er ikke så mange af dem tilbage, altså spillere som man med 100% sikkerhed kan betegne som vaskeægte ”One club players”. Dvs. spillere der aldrig har spillet fodbold på professionelt niveau, i andre klubber end der hvor de også trådte deres sidste ungdomsår! Vi kender alle de nærmest romantiske historier om legender som Paolo Maldini, Ryan Giggs og Francesco Totti, der trods utallige tilbud fra andre klubber, forblev deres ”One and only” klub 100 % tro, hvilket resulterede i henholdsvis 25, 24 og 25 utrolige sæsoner for nævnte trio, hvor Totti som den sidste smed ”støvlerne på hylden” i 2017, og i al fremtid kan betragte sig selv som en vaskeægte klubmand, og legende i AS Roma.

Man kan sige legender er et vidt begreb, for jeg tænker at andre spillere som Steven Gerrard, John Terry, Xavi, Casillas og/eller Iniesta m.fl., bestemt stadig betragtes som legender i de klubber, som de primært tjente for, men som bekendt valgte alle 5 at trappe ned på mindre prominente adresser, og derved mistede de muligheden for at blive en ”One club” spiller, hvilket måske/måske ikke ærgrer en eller flere af dem i dag, for med al respekt for det niveau som de sluttede karrieren på, så var det i hvert fald ikke udelukkende pga. penge de skiftede, for dem regner man jo ligesom med, at de har tjent rigeligt af forinden. Men måske en blanding af hyggebold/penge og nye oplevelser har været deres (valide) argumenter. Jeg ved det ikke.

I nutidens verdensfodbold, i hvert fald hvis man tager et view udover de primære klubber i Europa, så myldrer det altså ikke med potentielle ”One club”-spillere. Den med sikkerhed mest omtalte af dem alle, Lionel Messi, der jo indtil videre har optrådt hele 17 sæsoner for FC Barcelona, står jo til sommer i et mildt sagt besværligt ”vadested”. Skal han prioritere sin status og blive i klubben, der har givet ham alt (men som han omvendt også har givet en masse), eller skal han lade sig friste af nye udfordringer, kombineret med en tvivlsom fremtid i Barcelona, og skifte til Manchester City? Vi ved det ikke endnu, men da kontrakten nærmer sig sit udløb, er vi alle jo meget snart klogere. I mindre omfang end Messi, finder vi Sergi Roberto i samme klub som den lille argentiner. Roberto der jo langt fra er så profileret som sin anfører, er i gang med sæson nr. 11, og intet tyder på at han skifter videre, men interessen for ham er selvsagt ikke i nærheden af Messis, så han er måske det optimale sted ift. hans niveau.

I Tyskland finder vi den knap 32 årige Thomas Müller, der aktuelt kan betegne sig som Bayern München ”One club” spiller i foreløbig 13 sæsoner, og intet tyder på at et karriere stop/skifte er lige på trapperne, så måske indhenter den alsidige offensivspiller Klaus Augenthaler, der med 16 sæsoner udelukkende i den sydtyske klub, indtil videre er rekordmanden på de kanter, efterfulgt af Sepp Maiers 15 sæsoner.

Thomas Müller, Bayern
Getty Images

Udover Messi, Roberto og Müller, kan vi konstatere at de mest klubtro navne, er Nacho Fernandez med 11 sæsoner i Real Madrid. Den stærke men stille forsvarsspiller har vel en plads i hierakiet, som vi ser det med Roberto i Barcelona, og derfor er han selvsagt ikke den mest omtalte spiller, men det skal jo ikke devaluere hans status som ”One club” spiller. Naturligvis har spillere som Sergio Ramos, Sergio Agüero, Cesar Azpilicueta, Marcelo, Giorgio Chiellini og Gianluigi Buffon + enkelte flere, været et 2-cifret antal år i deres respektive klubber, men ingen af dem er ”barnefødt” i deres nuværende klub, og således er de ikke relevante i denne sammenhæng, uagtet deres helt fantastiske trofasthed.

Men hvad så med tidens måske mest omtalte angriber i England, Harry Kane? Den store fyr som blev født i en forstad til London, har kun været på kontrakt i Tottenham, men fik dog sin debut som udlånt til Leyton Orient tilbage i sæsonen 10/11, og har endvidere optrådt for Millwall, Norwich og Leicester, dog ligeledes på udlån som i debutklubben. Hans debut for Tottenham i Premier League kom faktisk først i sæsonen 12/13, så den igangværende sæson er blot nr. 9 for ham i den hvide trøje.

Men kan man betegne en spiller, som har været udlejet og vel og mærke spillet kampe for andre klubber for en vaskeægte ”One club”-spiller? Jeg er i tvivl, for de tidligere omtalte 100 % ”One club”-spillere trak aldrig andre klubtrøjer over hovedet, men i sidste ende må det jo være op til den enkelte at vurdere, og uanset hvad, så tror jeg, ”problematikken” omkring Kanes status ændrer sig, når næste sæson starter, for selvom landsholdskaptajnen uomtvistelig er glad for at være i klubben, der reelt skabte ham, så vil de største spillere også vinde titler, og i modsætning til f.eks. Maldini, Giggs og Totti, så kan man sagtens forestille sig, at Kane skulle kunne opnå f.eks. 15-16 sæsoner i samme klub, men stadig stå uden nogen former for titler, udover hans personlige topscorertitler. Derfor tror jeg, han lokkes af lukrative tilbud fra enten rivalerne fra de to klubber i Manchester, eller tager til Spanien, hvor Real Madrid jo nærmest er garant for minimum 1 større titel pr. sæson, noget Kane formentlig kun tør drømme om for nuværende.

Vi venter spændt på næste kapitel!

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot