I sin blog giver Torben Aakjær ikke mange chancer til Danmark ved den kommende EM-slutrunde, hvor Portugal løber med favoritværdigheden
EM nærmer sig med hastige skridt, og med mindre kineservirussen endnu en gang spolerer det hele, så kan fodboldfolket se frem til national eufori, i hvert fald så længe ens land stadig er med i turneringen.
Selvom turneringens alfaderlige, og efter min mening alt for sociale, struktur betyder, at noget nær alle lande, der bare har mulighed for at skrabe 11 friske svende sammen, deltager, så ved vi jo inderst inde godt, at favoritkredsen er relativ snæver og i bedste fald indeholder 6-8 nationer.
For mit vedkommende har jeg brugt lidt tid på at gruble over, hvem jeg ville sætte pengene på, såfremt jeg spillede på den slags, og efter nøje overvejelser er mit valg faldet på de forsvarende Europamestre fra Portugal.
Faktisk ikke så meget på grund af den aldrende Cristiano Ronaldo, som beviseligt ikke er den samme maskinbomber, som han var i sine bedste dage. Han scorede for eksempel blot tre mål i hele landskampsåret 2020 – to mod Sverige og et mod Andorra – noget som næppe sender chokbølger igennem EM.
Men naturligvis er rekordspilleren med som frontfigur – eller måske nærmere galionsfigur – på et markant forynget og i mine øjne langt stærkere portugisisk mandskab, end det som triumferede for snart fem år siden.
Patricio, Pepe, Guerreiro og galionsfiguren er stadig med, og hver for sig helt fortjent, men dertil har vindertræneren fra 2016, Fernando Santos, fået tilgang af spillere som Ruben Dias, Bernardo Silva, Joao Felix, Ruben Neves, Bruno Fernandes og Joao Cancelo
Alle store profiler i Premier League for de fems vedkommende, og Felix i La Liga. Og alle i alderen 21-26 år. En genial alder, hvor sulten er fremherskende, mens rutinen og presset fra store klubber og ligaer er på plads.
Kigger man ud over de øvrige favoritter, tænker jeg, der er for store målmandsproblemer hos England, og tyskerne er ikke helt kommet på plads endnu efter nogle år med nedgang på landsholdsfronten.
Spanien er i en form for genopbygningsfase, Belgien imponerer ikke så meget mere, selvom de får de nødvendige point – selv uden superstjernerne Hazard og De Bruyne i topform. og Frankrig, som man bestemt ikke må afskrive, er nok for afhængig af Mbappé – i hvert fald efter min mening.
Så er der Italien. Et hold man altid skal holde et vågent øje med, men er de klar til at vinde EM? Hmm næppe. Og hvad så med viceverdensmestrene fra Kroatien? Nej, dem tror jeg altså heller ikke på.
Og hvad så med Danmark, vil ikke så få patrioter råbe op om. Dem har jeg faktisk nul procent fidus til, og selvom det måske kan lyde hårdt, så tænker jeg, at hvis man nøgternt kigger holdet igennem, er der ikke meget at blive imponeret af.
Bevares, vi har kvintetten Schmeichel, Yussuf, Wass, Højbjerg og til dels Delaney, som til dagligt optræder fast i større klubber i store ligaer. Kaptajnen Kjær er for ofte skadet, mens spillere som AC, Skov, Eriksen og Braithwaites derouter vist er velkendte, om man bryder sig om det eller ej.
Nej, der er ikke meget at komme efter i Hjulmands trup, og jeg vil personligt blive overrasket, såfremt holdet bare kæmper sig videre fra gruppespillet, men det kan kun tiden vise 😉
Du kan læse flere indlæg af Torben Aakjær på hans blog her.
En af boblerne til den danske EM-trup er Philip Billing, og han er i hvert fald ikke kommet længere fra en udtagelse efter denne scoring:
